Prisen på amerikansk olie går i negativ
Foto: ExxonMobil Australia

Prisen på amerikansk olie går i negativ

I et historisk kollaps falder prisen på amerikansk råolie for maj måned til minus-dollars.
20. APR 2020 20.32

Man skulle tro, at det var løgn, men mandag aften dansk tid faldt prisen på amerikansk let råolie West Texas Intermediate til negative priser i løbet af mandag.

Kollapset blev varslet, da prisen faldt hurtigt i løbet af mandag, efter frygten for at løbe tør for opbevaringsplads til olien tog fat i markedet.

Nu er situationen den, at der ikke er mere opbevaring tilbage, og producenterne er desperate for at komme af med den olie, de har produceret. 

Det har resulteret i, at prisen er gået negativ, hvilket altså betyder, at producenter er klar til at betale for at få afhændet deres olieproduktion, skriver Oilprice.com

Da markedet lukkede endte prisen i -37 dollar pr tønde amerikansk WTI olie. 

 

Priskollapset gælder foreløbigt kun bestillinger til maj måned, hvor bestilling ender mandag, men prisen for olie til juni er ligeledes begyndt at falde med udsigten til fyldte lagre. 

Det er første gang nogensinde, at olie er blevet handlet til negative priser på futures markedet, der her gælder for olie i maj måned. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet