Årsmøde Energy Cluster Denmark:
Professor: Vi står i en helt vanvittig situation
Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra AAU levner ingen tvivl om, der er store konsekvenser netop ved de høje energipriser netop nu.
- Vi står i en helt vanvittig situation. Alle her i salen har lønninger i den høje ende, så for os betyder det ikke specielt meget. Men for andre mennesker betyder det meget. Folk kører langsommere på motorvejen, for at spare brændstof og der er et faldende forbrug, forklarer professoren.
Han er også hurtigt til at forklare, hvorfor Europa er blevet så afhængig af rusisk gas.
- Desværre er vi i Europa afhængige af import naturgas, og det store lande som Tyskland, Italien og Spanien, der af mest afhængige af rusisk gas. Det er blevet sådan, fordi de gasfelter, man havde, er lukket for 15-20 år siden. I Danmark er 27 pct af vores olie fra Rusland, siger Brian Vad Mathiesen, der også påpeger, at de øvrige lande som Danmark importerer olie fra, "ikke er de rareste lande.
Han nævner han blandt andre Irak, Saudi Arabien og Kasakstan.
Der er en udvej
Men der er muligheder for at gøre noget.
- Vi kan nedbringe forbruget ved at få mere vedvarende energi. I Danmark udgør naturgas kun 16 pct. af energiforbruget, siger han.
Der er dog også noget positivt midt i krisen, for der er hidtil uset samarbejde i Europa, som pandemien er skyld i.
- Jeg tror ikke, vi havde haft sådan et godt samarbejde i EU, hvis ikke vi havde lært det af corona. Nu kan vi faktisk tage beslutninger sammen for at sikre forsyningssikkerheden i Europa, siger Brian Vad Mathiesen.
CCS er ikke nødvendig
Når det drejer sig om at nå 70 pct. reduktionen af CO2-udledningen, så er der en ny teknik, som han ikke synes, man skal satse på. Det drejer sig om CCS.
- Lad os satse på det kendte, og det er CCS ikke. CCS kan eventuelt få os til at få os udover de 70 ptc. reduktion, siger Brian Vad Mathiesen.
Det er ikke det eneste, som han ikke ser den store fidus i.
- Jeg synes energiøen er en rigtigt god ide. Men jeg synes, vi skal finde ud af, hvad vi vil bygge først og prøve det på land først, siger han.
Et af dagens store emner har været PtX, også her ser Brian Vad Mathiesen en del store problemer.
- Jeg er ekstremt bekymret over, der bliver postet mange penge i PtX, og der er ingen vidensudveksling eller peer review, siger han med en løftet pegefinger til deb samlede branche.