Reflektion og åbenhed fra en overlever

Man mærker det stadig på Steve Rae, da han tager scenen på Dansk Offshores Safety Conference 2024 – en form for spænding eller intensitet, der stadig hænger ved i dag.

Det er ellers 36 år siden, at den 26-årige tekniker Steve Rae var kommet tilbage til Piper Alpha på Nordsøen, hvor han arbejdede. Det skulle blive et skelsættende natteskift, som han skulle på den 6. juli 1988. Det var natten, hvor han kom til at overleve en af olie- og gashistoriens værste ulykker, hvor 167 mennesker skulle omkomme.

Siden da har Steve, foruden at have haft en karriere i olie- og gasbranchen, rejst rundt og fortalt om ulykken, så noget lignende ikke skal ske igen.

- Piper Alpha skete på grund af de valg, der gik helt tilbage til, at platformen blev bygget. Der gik kun tre år fra feltet blev fundet til, at platformen stod færdig, og der blev mest brugt genbrugsdele til den. Jeg ledte efter et fast job, fordi min kæreste ventede et barn, også fordi man kun kunne få et huslån med et fast job. Derfor endte jeg på Piper, fortæller Steve Rae og kommer allerede med en opgave til tilhørerne. Den involverer også ham selv:

- I skal tænke på et spørgsmål, som I gerne vil stille mig senere. I skal ikke holde jer tilbage, for jeg er som en åben bog.

Ingen er i tvivl om, at den høje mand med den tykke skotske accent på scenen, mener det.

Knudepunktet

Gas skulle vise sig at blive Piper Alphas endeligt, og det er der en grund til.

- I Piper Alphas første år blev der kun produceret olie, og alt gassen blev brændt af i en flare. Da man senere ikke måtte det mere, blev gasstationen placeret midt på platformen. Det blev endnu værre af, at der blev bygget en beboelsescontainer oven på den. Senere endte gasledningerne fra andre platforme med at blive samlet på Piper også, forklarer Steve Rae.

Da Steve var på vej på arbejde den aften, så han godt, at flaren brændte væsentligt kraftigere end normalt.

- Jeg så det, og jeg gjorde ikke noget ved det, forklarer han om den sommeraften 190 km fra Aberdeen midt ude på Nordsøen mellem Skotland og Norge.

Det var slet ikke det eneste, der skulle gå galt.

- Man havde valgt at lave en lang række vedligeholdelsesopgaver, som man normalt laver under en sommernedlukning. Men her var produktionen ikke blevet lukket ned, den fortsatte for fuld kraft, fortæller Steve Rae.

Under arbejdet var en ventil blevet skiftet, og man havde derefter glemt at lukke den, og det førte til en gaseksplosion om aftenen omkring klokken ti.

Da eksplosionen skete, forsøgte Steve sammen med en håndfuld kollegaer at bane sig vej tilbage til beboelsescontaineren.

- Der var så tyk sort røg, at vi intet kunne se, så vi holdt i hinandens kraver og gik i en kæde. Men da vi kom til beboelsescontaineren, gik de andre ind i den. Min mavefornemmelse sagde: Nej – så jeg vendte om og gik alene tilbage, fortæller Steve Rae.

På den måde endte han senere sammen med en anden kammerat i vandet.

- Jeg tænkte, jeg er reddet nu, da jeg sprang i vandet. Men da jeg kom op til overfladen, måtte jeg dykke ned igen på grund af endnu en gaseksplosion, fortæller han.

Kort efter blev han fisket op af vandet, og selvom det var midt om sommeren, var nedkølingen slem.

- Jeg kunne ikke gribe rebet, som de kastede ud til mig. Og det tog lang tid under bruseren, inden jeg fik varmen igen, forklarer Steve Rae.

I dag har Steve Rae en læresætning, som han tager beslutninger efter, også som leder.

- "Tag dine valg, som om dine kæres liv afhænger af dem.” Et år inden ulykken på Piper Alpha havde en ung ingeniør lavet en rapport, der faktisk advarede præcist om det, der skete. Men hans rapport blev ikke taget alvorligt af hans leder, fordi han var en ung, ny ingeniør, fortæller Steve Rae, der i den grad minder om at tage det alvorligt, når unge medarbejdere kommer med input.

Steve Rae var en af de 61 mennesker, der overlevede den alvorlige ulykke den dag på Nordsøen.

- Det er terapi for mig, hver gang jeg stiller mig op og fortæller om det, siger Steve Rae til slut.