Borgertinget på klimaområdet mødtes for første gang på en virtuel samling d. 24.-25. oktober, efter at 99 repræsentativt udvalgte danskere blev udpeget til rådet.

På den første forsamling tog gruppen fat i et par af de store udfordringer på klimaområdet, hvor tre emner var på dagsordenen: "Grøn skattereform og finansiering af omstillingen", "Biomasse og arealanvendelse", samt "Livsstil, kendt eller fremtidig teknologi?".

Blandt borgertinget var der en generel opbakning til en afgift på drivhusgasser. Her pegede et lille flertal på en klimaafgift, som særligt interessante for en grøn skattereform. Derudover var der en interesse for afgifter på produkter med højt energiforbrug.

Af de 99 var 25 fortalere for en klimaafgift på 1.000 kr. per ton CO₂. 20 stemte for en klimaafgift på 1.500 kr., mens kun tre, mente at en klimafgift på 500 kr. ville være nok.

Der var dog også flere, der var skeptiske for en afgift. Fem mente ikke, at en klimaafgift var acceptabel, mens ni ikke mente, at det var muligt at konstruere en klimaafgift, der rammer ensartet.

Seks troede ikke på, at en klimaafgift vil være effektiv nok.

Provenu skal være social og grøn

Adspurgt om hvordan et eventuelt provenu fra en grøn afgift skal bruges, mente borgerne, at gevinsterne skulle være sociale og grønne.

36 af de 99 mener, at et provenu burde gå til nye grønne investeringer, mens 30 mener, at der skulle indføres en lavere moms på grønne produkter.

32 mente, at et provenu skulle forsøge at kompensere for de negative sideeffekter af den grønne omstilling, som eksempelvis mulige social slagsider eller ændringer i beskæftigelsen.

11 mente, at et provenu skal bruges til at sænke skatter. Heraf mente tre, at provenuet skulle give lavere topskat, to menter, at selskabsskatten skulle nedsættes, mens seks stemte for skattesænkning til alle i form af eksempelvis et højere bundfradrag eller en "grøn check".

Staten skal gå forrest

Staten skal spille en central rolle i den grønne omstilling, mener Borgertinget desuden. Borgertinget havde forskellige idéer om, hvordan staten bedst kunne gå foran.

Der var flest bag idéen om, at staten skal gå i et samarbejde med private virksomheder, så investeringer kan ske hurtigt, men i sidste ende bliver private.

Her skal staten give støtte til de virksomheder, som ønsker at tage risikoen med investeringer, ligesom staten skal optage lån, som grønne afgifter skal skabe et provenu, der kan bruges til at betale af på lånene.

Regeringen har talt varmt for "hockeystaven", hvor man med fremtidige teknologier kan indhente store CO₂-besparelser senere. Borgertinget er dog mere fortalere for, at man enten køre en dobbelt-strategi, hvor man satser ligeligt mellem kendte og fremtidige teknologier.

Borgertinget er derudover mere for, at man satser på de teknologier, vi kender i dag, fremfor at satse stort på eksempelvis PtX eller CO₂-fangst.

Regeringens borgerting støtter klimaafgift