Danmark står ifølge regeringens tal til at nå klimamålet for 2030 om en udledning af drivhusgasser, som er 70 procent lavere end i 1990. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Beregningen bygger på fremskrivninger for, hvor meget de klimapolitiske tiltag forventes at sænke udledningen af drivhusgasser.

Det er dog forbundet med usikkerhed af flere årsager. En ting er, at der er svært at spå om fremtiden. En teknologi kan eksempelvis vise sig ikke at komme på plads, eller folks adfærd kan ende med ikke at ændre sig.

Derudover kan tallene for vores historiske udledninger ændre sig, hvilket for eksempel trak mange overskrifter tidligere i år. Her kom nye tal for de klimaskadelige lavbundsjorde. Der var færre tilbage, og udledningen havde altså allerede fundet sted.

Men der er nye beregninger på vej, som kan vise, at udledningen omvendt er højere, hvilket kan betyde, at tallene ændres igen.

Aktuelt viser beregningerne fra ministeriet dog, at vi er på vej mod målet.

Nu kommer handlingen

I en pressemeddelelse understreger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at ruten ikke er tilbagelagt endnu. Det er nu, at aftalerne skal omsættes til konkret handling:

- Den grønne trepart skal føres ud i livet, vi skal gennemføre en omstilling i industrien, der skal lagres CO₂ og meget mere.

Tidligere på året viste ministeriets fremskrivning, at ruten ikke helt var på plads til at nå målet, men det forhandles der om nu. Det er den grønne trepartsaftale, som blev præsenteret før sommerferien, som ifølge regeringen kan få os hele vejen i mål.

Ministeren bemærker i pressemeddelelsen, at der venter et stort arbejde.

- Det bliver ikke let. Men det er dét, der skal til, lyder det.

Målet er, at vores udledning i 2030 er 70 procent lavere end i 1990. Det vil sige en periode på 40 år. I 2022, hvor de seneste tal fra ministeriet er fra, var udledningen i Danmark 47 procent lavere end i 1990.

Nu skal udmeldingen fra ministeren ses igennem af Klimarådet – en gruppe professorer, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling.

Sidste år vurderede de, at afstanden til at nå de danske klimamål var større, end hvad regeringens beregninger var kommet frem til.

/ritzau/

Regeringens kommende klimaindsatser

I regeringens nye klimaprogram betragter klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vejen til klimamålet i 2030 for anskueliggjort. Men der er stadig en lang række aftaler, der skal implementeres og genbesøges.

Her følger regeringens kommende klimatiltag for hver sektor.

Varmesektoren

2025: Analyse af tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr.
2025: Status på udrulningen af grøn varme.
2025: Implementering af EU's bygningsreglement.
2026: Implementering af brint- og gasmarkedspakken.
2026: Muliggør initiativer til udfasning af gas og indførsel af 100 procent grøn gas.

Energi- og forsyningssektoren, vedvarende energi

2024: Lovforslag om fremtidssikret regulering af netvirksomhederne.
2025: Justering af bæredygtighedskrav til biomasse.
2025: Udspil om elforsyningssikkerhed.

Energi- og forsyningssektoren, havvind og energiøer

2025: Udbud af elteknisk udstyr til Energiø Bornholm afgjort.
2025: Udbud af havvind for Energiø Bornholm igangsat.
2025: Udbud af 6 GW havvind afgjort.

Industrisektoren

2025: CO₂-afgift indføres gradvist.
2025: CO₂-told i EU indføres.
2025: Åbning af støttepuljer til omstillingen fra CO₂-afgiften.
2026: Genbesøg af CO₂-afgiften.

Affaldssektoren

2024: Analyse af affaldsafgift.
2026: Genbesøg af CO₂-afgiften.

Transportsektoren

2025: Forhøjelse af dieselafgift træder i kraft.
2025: Udrulning af ladeinfrastruktur til tung vejtransport langs statsvejnettet.

Landbrug

2024: Bekendtgørelse til lov om generelt reduktionskrav til kvæg.
2024: Opfølgning på klimateknologien pyrolyse.

Power-to-X

2024: Opdatering af business case for brintrør.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/ritzau/

Regeringens tal sender Danmark på vej mod at nå klimamål