Rejefisker advarer mod udbygning af vind på Nordsøen

Det er ikke kun på Vadehavet, at rejefisker Pau Schramm ser tegn på forandringer, og de begynder på Rømøs strand. På en gård på nordspidsen af Rømø viser han en video frem derfra.

- Det er millioner af små bitte søstjerner på stranden, og i vinter skyllede der taskekrabber og sorthummer op på stranden. De var i live men så afkræftede og svage, at de ikke kunne komme ud igen, fortæller den 50-årige fisker om delikatesserne, der endte på hans middagsbord.

Pau Schramm er foruden at være fisker også landmand med 350 hektar jord på den nordlige del af øen, og han er medejer af Rømø Havneservice. Erhvervsmanden ser de opskyllede dyr på stranden og andre forandringer som indvirkninger efter udbygningen af havvind.

- Tidligere var der en bestand på 15 til 20 marsvin i Rømødybet. De forsvandt, da havmølleparken Butendiek kom, og der ligger jo to parker længere ude også, fortæller Pau Schramm.

Og længere nordpå ser han i den grad også forandringer.

- Det begyndte med havmølleparkerne Horns Rev 1, og det gik godt – men så kom Horns Rev 2 og 3. Da ændrede trækruterne for hesterejerne sig, og fiskeriet forsvandt simpelthen, siger Pau Schramm og giver et eksempel:

- Inden møllerne kom, lå der 100 skibe og fiskede rejer der imellem 2001 og 2003 samme sted. Det var tyske, hollandske og danske skibe. På et tidspunkt lå der 106 skibe og lossede rejer i Havneby.

I samme fiskeområde har det ændret sig nu.

- Vi prøver at fiske mellem land og møllerne, og der er næsten ingen rejer, fortæller fiskeren, hvis sønner også er fiskere.

Frygter det værste for havmiljøet

Fiskeren er slet ikke i tvivl om, at det kommer til at have stor betydning for havmiljøet, når udbygningen af havvind kommer på i den danske og tyske del af Nordsøen.

- Vores børn kommer til at hade os for den udbygning af havvind, siger Pau Schramm og lader sig fotografere foran bundtrawl og kommer med en perspektivering:

- Det er et af de bundtrawl, som hollænderne bruger – men vi er faktisk to danskere, der har tilladelse til at bruge dem. Og jeg skal garantere dig, at brugen af det er ingenting i forhold til udbygningen af havvind. Møllerne mister p-stoffer, og de skaber magnetfelter også. Og det skaber rystelser, når de sættes ned.

Forsker: Der kommer forandringer

Seniorforsker Jørgen L. S. Hansen ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet ser det overordnede billede ved mere havvind.

- På den helt store bane så frygter jeg også for den store udbygning af havvind, for der er ingen, som kender de større konsekvenser, konstaterer Jørgen L. S. Hansen men slår samtidig en ting helt fast:

- Bundtrawl er det værste, man kan gøre ved havbunden både når det gælder biodiversiteten og de fremtidige fiskebestande.

Forskeren kan ikke sige, om rejefiskerens observationer skyldes havmøller.

- Man kan ikke sige, om det er det ene eller andet, der er skyld i, at hesterejerne forsvinder. Men problemstillingen er god nok, når man skruer ned for miljøkonsekvensundersøgelserne. Derfor skal man tage bekymringerne alvorligt, forklarer han.

Det ændrer dog ikke på, at der er forandringer på vej med udbygningen af havvind.

- Der kommer forandringer, men man kan kun gætte på, hvilke det er. Jeg har svært ved at se bestanden af hesterejer gå tilbage på grund af det, men man rykker på hele fødekæden, siger Jørgen L. S. Hansen og tilføjer et andet perspektiv ved den massive udbygning af havvind:

- Jeg er bekymret for allemandsretten på havet, hvor der kun vil være korridorer tilbage nogle steder.