Siemens fremviser fuld ordrebog, men også stort underskud i første kvartal

Siemens Gamesa fremviser negativt regnskab for første kvartal, men fremtiden ser stadig positiv ud med mange ordre.
5. FEB 2020 8.35

Siemens Gamesa har præsenteret sit regnskab for første kvartal 2020 og kan fremvise en fuld ordrebog, men også et større underskud, som særligt kommer uforudsette udgifter for fem onshore projekter. 

Det oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse. 

I regnskabet første kvaral for perioden oktober til og med december, har Siemens Gamesa oplevet en stigning på 82 pct. i modtagede ordre i forhold til første kvartal 2019. 

Dermed fortsætter Siemens Garmesa den positive udvikling, hvor man i løbet af det seneste år har modtaget 29 pct. flere ordre sammenlignet med første kvartal sidste år.

De mange ordre bliver dog skæmmet af, at man også kan notere sig et underskud på 1,3 mia. kr., samt en omsætning, der faldet med 11,5 pct.

En del af underskudet kan forklares med høje uforudsette udgifter. Her havde Siemens Gamesa uforudsette udgifter for godt 1,1 mia. kr. i forbindelse med fem onshore projekter i det nordlige Europa og primært Norge, som skyldtes blandt andet forsinkelser på grund af infrastruktur og vejforhold.

- Det har ikke været en nemt kvartal for Siemens Gamesa. Vores finansiele resultater har været skuffende i forhold til de mål, vi har sat for året. Det har dog været et enkeltstående tilfælde, og vi regner ikke med, at det vil ske igen i de fremtidige kvartaler, da vi tager de fornødne foranstaltninger. Vi har øget vores risiko vurderinger for at sikre at vores projekt udførelser bliver på sporet, og vi har styrket vores internet kontrol systemer for at undgå gentagelser, siger Markus Tacke, CEO i Siemens Gamesa.

Efter det negative regnskab med det positive udsyn, har man nedjusteret forventninger til årsregnskabet for primær drift fra 6 pct. til 4,5 pct.   

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet