Sniffende dansk succes – relationer startede kimen
Adm. direktør Carsten Larsen hos West-Marine er stolt af at sælge et produkt, der øger sikkerheden til søs. Han mener dog også, at DASPOS kan øges sikkerheden både i vindmøller og på landjorden. DASPOS hænger altid i wire, som det ses her.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Sniffende dansk succes – relationer startede kimen

Den hænger allerede i halvdelen af verdens krydstogtsskibe og skaber sikkerhed for mennesker. Direktør Carsten Larsen har været med hele vejen, og det er derfor sælger han i dag DASPOS, der opdager problemer, inden de opstår i skibes maskinrum.
27. JAN 2022 11.45

- Jeg måtte bare have den med, siger Carsten Larsen, mens han viser DASPOS frem. Han er adm. direktør hos West-Marine, og sikkerhed til søs, er en del af det, som firmaet beskæftiger sig med på havnen i Esbjerg foruden ved service og reparations-arbejde på eksempelvis installationsskibe til vindmøller og mange andre fartøjer.

DASPOS, eller Dansk-Sporings-System, som navnet også står for, leverer en ekstra sikkerhed på skibe af alle størrelse. Og det øger arbejdsmiljøet i maskinrum. Den kan nemlig noget, som en røgalarm ikke kan, den kan opdage selv de mindste lækager fx af olie eller udstødningsgas.

- Den kan opdage selv et lille bitte hul på et hydraulisk rør eller på en udstødning, inden det bliver et problem. Det kan være, at det her og nu ikke gør noget – men det kan udvikle sig til en eksplosion eller brand. Det er det værste, der kan ske på et skib, siger Carsten Larsen.

I dag har DASPOS fundet vej til halvdelen af alle verdens krydstogsskibe og er også fast sikkerhedsudstyr hos et af Danmarks største rederier samt nogle af færgerne i landet. Der er dog flere områder indenfor skibsfarten, der endnu ikke har taget den ekstra sikkerhed til sig.

Det hele begyndte for Carsten Larsen tilbage i 2012, hvor han arbejdede hos ESVAGT som chain supply manager.

På det tidspunkt kendte Carsten Larsen allerede den ene del af ejerduoen bag DASPOS Lars Gerner Lund, da de havde arbejdet sammen hos Danisco.

Da Carsten Larsen fik introduceret DASPOS – LAS 10, som den helt præcist hedder, var han ikke i tvivl om, der var noget for ESVAGT.

Herfra var der ikke lang vej til handling, for den daværende tekniske direktør hos ESVAGT Kristian Ole Jakobsen var heller ikke i tvivl, og DASPOS har siden været en ekstra lille sikkerhed i maskinrummene hos virksomheden, der også har hovedsæde i Esbjerg. Nu er Kristian Ole Jensen blevet vicedirektør, men beslutningen fra den gang, husker han stadig.

- ESVAGT har sikkerhed som vores første prioritet, derfor valgte vi i 2012 at udruste alle vore skibe med DASPOS. Og alle nye skibe også udrustes systemet. Det er en ekstra sikkerhed for vore sejlende kollegaer og for vores skibe, fortæller Kristian Ole Jakobsen.

Carsten Larsen kan endda forklare, hvorfor DASPOS er så effektiv.

- Hemmeligheden bag DASPOS er, at den suger 10.000 liter luft igennem i minuttet. Det svarer til, at den har undersøgt 200 kubikmeter luft på 20 minutter for oliedampe, gasser og endda partikler i luften inden en brand opstår. Brand er det værste og dyreste, der kan ske ombord, forklarer Carsten Larsen.

Der er stor forskel på, om et skib behøver en eller flere DASPOS for at have den optimale sikkerhed.

- Man kan sige, at der skal en DASPOS til for hver skibsmotor. På et krydstogtsskib er der mellem 24 og 48 om bord, fortæller Carsten Larsen.

Der er forskellige muligheder, når et skib skal have en DASPOS. Enten afgiver den kun alarm i maskinrummet, eller også er der muligheden for, at DASPOS’en er forbundet til et display på broen, så der bliver giver alarm her.

Priserne begynder i små femcifrede beløb og opefter, hvis der skal være forbindelse med advarsel med display på broen.

Indtil nu på skibene – men der er flere mulighederne

”Detect and protect” er sloganet for DASPOS, der er blevet udviklet og patenteret i Danmark tilbage i 2010. Selvom den nu allerede hænger i en del af Danmarks skibe, så er der faktisk også andre muligheder, hvor den kan ”opdage” og ”beskytte” som det engelske slogan siger.

- Der er ingen begrænsninger. Den kan hænges op, hvor der er adgang til strøm og givet en øget sikkerhed. Det kunne være i vindmølleindustrien som i nacellerne, i kraftvarmeværker, pumpestationer og på værksteder, forklarer Carsten Larsen, der er stolt af at sælge DASPOS i dag og at have være med til at bane vejen for et dansk sikkerhedsprodukt gennem sit netværk tilbage i 2012.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet