Søtransport sætter ny rekord
Købelysten fejler ikke noget hos verdens forbrugere uanset nedlukninger eller ej. Det har rederierne mærket, for Danske Rederier har kunne note en fremgang i den eksporterede søtransport på hele 13 mia. kr. siden sidste rekord.
Samlet blev det bedste første halve år nogensinde 133,6 mia. kr. ifølge en ny opgørelse, der stammer fra Danmarks Statistik
Sidste rekord blev sat inden corona midlertidligt satte en dæmper på udviklingen i 2019 med samlet 120,2 mia. kr. for et halvår. Dette halvårsresultat er en fremgang på cirka 11 pct. siden dengang.
Hos brancheorganisationen Danske Rederier glæder man sig over udviklingen, men konstaterer en segmenteret udvikling.
- Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ramt vores rederier meget forskelligt. Nogle har haft mere end rigeligt at lave, siger adm. direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.
Hun bemærker, at der specielt har været fuldt tryk på tørlast- og containermarkedet, mens det har set sværere ud for tank- og passagerskibene.
jel