Tidligere Ørsted-ansat får 300.000 kr. for usaglig afskedigelse
Det var i strid med reglerne, da Ørsted fyrede Jørgen Broager efter 43 år i virksomheden. Ørsteds begrundelse var, at der ikke flere af de nye smarte elmålere, som skulle skiftes ud, men det var ikke grund nok, har Afskedigelsesnævnet afgjort. Ørsted skulle i stedet have ladet Jørgen Broager overtage et ledigt job som nettekniker.
Derfor har Afskedigelsesnævnet dømt Ørsted til at betale 300.000 kr. i godtgørelse – en af de største erstatninger på området, skriver Fagbladet 3F. Ørsted havde ment, at det ville tage seks til ni måneders efteruddannelse at omplacere 64-årige Jørgen Broager, men ifølge 3F ville et et kursus på 14 dage være nok.
- Kendelsen viser tydeligt, at selv om der på en virksomhed er flere med mere end 25 års anciennitet, er der ikke carte blanche til at udvælge en fra denne gruppe. Man skal først vurdere og undersøge, om det er muligt at omplacere vedkommende. Vi er glade for kendelsen, der sætter en tyk streg under virksomhedernes ansvar og forpligtelse i forhold til omplacering og opkvalificering af deres medarbejdere, siger hun.
Ritzau