Total afviser anklager om greenwashing
Ved den kommende ordinære og ekstraordinære generalforsamling vil Totals bestyrelse lægge op til et navneskifte til TotalEnergies og en resolution for "TotalEnergies' energy transition towards carbon neutrality".
De to ngo'er Reclaim Finance og Greenpeace France har dog i en fælles rapport anklaget resolution som greenwashing og anklager Total for kun at leve op til klimaambitionerne på papir, men ikke gennem handlinger.
- Lige nu, er det eneste som Total har at fremvise for sit forpligtigelse overfor klimaet, et navneskifte til TotalEnergies. Greenwashingen hos Total SE er hurtigt ved at blive uholdbart, udtaler Lucie Pinson, direktør hos Reclaim Finance.
De to organisationer anklager desuden Total for at fremsætte en ny klimastrategi for at afbøde et forsøg fra aktionærerne for at skulle komme med en mere ambitiøs og vidtgående klimastrategi.
Total afviser anklagerne fra Reclaim Finance og Greenpeace France. Total fremhæver, at de har fremsat en ambition om at blive klimaneutral i 2050. Derudover påpeger Total en række fejl og mangler i Reclaim France og Greenpeace Frances rapport.
Det handler blandt andet om såkaldte scope 3-udledninger – udledninger afledt af eksempelvis Totals investeringer eller brugen af Totals produkter og altså det samlede billede af Totals aktiviteter.
Reclaim Finance og Greenpeace France mener, at Totals strategi vil føre til en stigning i scope 3-udledninger på baggrund af en gennemgang af Totals investeringer. Det afviser Total, som henviser til sin klimastrategi, hvor man har sat som mål, at Total skal mindske scope 3-udledninger med 30 pct.
Total er det eneste selskab af de store olieselskaber, som har sat et mål om 30 pct. reduktion i scope 3-udledninger i 2030.