Tyve bryder ind på Testcenter Østerild
Det nationale testcenter i Østerild er blevet en turistattraktion. I weekenden mellem klokken 13 fredag og kl. ni mandag har der dog været gæster forbi, som ikke just var velkomne. Således har der været indbrud på testcentret. Det oplyser Rene Carlsen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Thisted, til Nordjyske.
Tyvene er brudt ind i fire containere fra Siemens, der bruges til opbevaring og som værksted. Her har de bl.a. stålet 10-15 boremaskiner, en el-tester, flere topnøglesæt, slagnøgler, elektriske slagnøgler og en tablet fra Samsung. Det er endnu ikke gjort endelig status på, hvad der er blevet stjålet, fortæller politiassistenten.
- Men med det, der allerede er meldt stjålet, kommer vi godt over 50.000 kroner, da der er meget dyrt el-værktøj, siger Rene Carlsen, som fortæller, at politiet gerne vil høre fra kilder, hvis det har set noget ved testcentret i weekenden.
amp