Varmerekord banker på igen: For første gang krydses 1,5-grænse

Det er efterhånden så godt som sikkert, at det igangværende 2024 bliver det varmeste år, der nogensinde er blevet målt. Det siger EU's klimatjeneste, Copernicus, torsdag. Dermed står varmerekorden, som blev sat sidste år, allerede til at falde.

Samtidig ser det ud til, at 2024 bliver det første år, hvor temperaturerne er steget med over 1,5 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen, hvor man begyndte at bruge kul og udlede drivhusgasser til atmosfæren. Perioden før industrialiseringen betragtes typisk som årene 1850-1900.

I Parisaftalen fra 2015 lyder det, at stigningen i de globale temperaturer skal begrænses til under 2 grader - og helst til under 1,5 grader. Copernicus vurderer, at temperaturstigningen for 2024 vil ende på 1,55 grader. Sidste år lød stigningen på 1,48 grader.

- Det er nu praktisk talt sikkert, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde målt og det første år med en temperaturstigning på over 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen, siger Copernicus' direktør, Samantha Burgess.

- Det her er en ny milepæl for globale temperaturrekorder, og det bør sende et signal om at hæve ambitionerne ved det kommende klimatopmøde, COP29, lyder det.

De knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN's klimakonvention, mødes årligt til et stort møde - en "conference of the parties", der også kaldes COP. Dem har der efterhånden været mange af, og det næste er nummer 29 i rækken. COP29 holdes i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, fra 11. til 22. november.

Det kommende klimatopmøde holdes i kølvandet på Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg. Trump har tidligere kaldt globale klimaforandringer for "et af de større svindelnumre" i historien. Han trak også USA ud af Parisaftalen, da han var præsident fra 2017 til 2021.

Joe Biden sørgede som noget af det første som præsident for, at USA igen blev en del af aftalen.

/ritzau/