Vejen til et arbejde som vindmølletekniker på Kriegers Flak
Morten Skouboe Vattenfalls head of site for Danmarks største vindmøllepark, Kriegers Flak, der er med til at give gode lokale arbejdspladser på Møn.
Foto: Jesper Ernlund Lassen/Danish Offshore Industry - DOI.dk

Vejen til et arbejde som vindmølletekniker på Kriegers Flak

Klintholm Havn er servicehavn for Danmarks største vindmøllepark, Kriegers Flak. Dette giver gode lokale jobs i en periode på 25-30 år, hvilket er en af grundene til, at det er eftertragtet at blive servicehavn for en offshore vindmøllepark.
15. MAJ 2024 12.10

Fremtiden byder på flere servicehavne, når der kommer flere havmølleparker, hvilket skaber lokale jobmuligheder. I Klintholm Havn er Morten Skouboe Vattenfalls head of site for Danmarks største vindmøllepark, og han giver et indblik i, hvad der skal til for at få et af de eftertragtede jobs i vindmøllebranchen.

Til efteråret 2024 fylder Kriegers Flak tre år, og Morten Skouboe, der selv er fra Falster, understreger vigtigheden af, at vindmølleteknikerne er fra lokalområdet.

- Folk må helst ikke bo mere end en time herfra, da de arbejder i 12 timer enten i meget koldt eller varmt vejr, fortæller Morten Skouboe og husker tydeligt, at det var svært at få lokal arbejdskraft i begyndelsen:

- Der var ikke en eneste lokal ansøger dengang.

Det er dog noget, der har ændret sig siden.

- 10 ud af 27 teknikere er lokale og herfra øen. Jeg vil gerne have, at folk er her så længe som muligt og allerhelst de næste 25 år, fortæller han om den tid, som møllerne forventes at køre.

De kvalificerede

De ansatte vindmølleteknikere kommer fra tekniske uddannelser.

- De fleste af vores teknikere kommer typisk med en uddannelse som automekaniker, maskinmester, elektriker eller landbrugsmaskinmekaniker. Den slags kan vi godt lide, så bygger vi noget el på, hvis de ikke allerede er elektrikere, forklarer Morten Skouboe.

Men der kommer også andre ansøgninger ind ad døren.

- Vi får også ansøgninger fra bagere og pædagoger, men det kræver som minimum et svendebrev fra en teknisk uddannelse, siger Morten Skouboe og uddyber:

- Når økonomien koger, så er markedet blevet støvsuget for folk. Derfor er der et behov.

Selv når folk med de rette kvalifikationer er fundet, så er arbejdet, hvor man arbejder syv dage i streg tolv timer ad gangen, ikke noget for alle. Og der er mere, som ikke er som på en otte til fire arbejdsplads.

- Det er ikke alle, der kan lide at være på en vindmølle i otte-ni timer. Jeg har også oplevet to, der stoppede på grund af søsyge. Man kan ikke gå rundt og være søsyg i et halvt år eller mere, forklarer Morten Skouboe.

Ønske: En vindteknikeruddannelse

Hvis der decideret fandtes en vindteknikeruddannelse, så ville det være en mulighed for at få lokale unge ind i branchen.

- Der mangler en vindteknikeruddannelse, så unge mennesker har en direkte vej ind. Jeg har gået med tanker om, at hvis det skulle blive aktuelt for os, så kunne det være en god ide, at læretiden blev delt halv-halv mellem en lokal virksomhed i Stege indenfor el eller hydraulik, siger Morten Skouboe, der mener, at denne kombination ville være at foretrække, så lærlingene kunne være hos den lokale virksomhed omkring 15 km væk i Møns største by.

Ideen med en delt læreplads handler også om, at en del af arbejdet er routinepræget som vindmølletekniker.

- Man skal ikke lave meget servicearbejde, for det sidder fast. Men fejlfinding er noget andet, og det er her hoveddelen ligger, forklarer han, om hvad en vindmølletekniker skal kunne.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet