Vestas CEO – EU kommer til at misse 2030 offshore-vind-mål med nuværende tempo

CEO Henrik Andersen fra Vestas Wind Systems indtager scenen på torsdagens årsmøde hos Green Power Denmarks med et spørgsmål.

- Er der nogle journalister til stede her i dag? - spørger en tydeligvis veloplagt Henrik Andersen til forsamlingen og kommer straks selv med svaret:

- Der er fire af mine medarbejdere, der nikker ja, så kommer jeg til at være mere moderat.

Måske har han allerede glemt det, næsten i samme sætning, for han springer lige ud i vindbranchens problemer.

- Sådan som vi kæmper mod hinanden, om det kan jeg sige: Det kommer kun til at blive værre i fremtiden, lover han.

Forklaringen kommer Vestas-manden med på en helt håndgribelig og forståelig måde.

- Jeg har to døtre på 22 og 24 år, der bor her i København. Jeg måtte sætte mig ned og forklare dem, hvad renter er. Og hvorfor de skal betale mere for at bo i deres lejligheder nu, siger CEO’en, der samtidig siger, han måtte afbøde sine døtres stigende renteomkostninger.

Eksemplet om, at høje renter ikke er noget, der har været et kendt begreb i hans døtres levetid, er ikke en tilfældighed. De høje renter er nemlig også et af problemerne for vindbranchen. Tempo er et andet problem for branchen, og her er tilladelser en vigtig del.

- Jeg er også sikker på, at hvis vi havde haft de høje elpriser endnu, så havde tilladelserne været der allerede, siger Henrik Andersen.

Tempoet – hvad skal der til

Det europæiske mål om udbygning af vind på 425 GW i 2030 ser ikke ud til at blive nået, lyder det fra direktøren. I 2023 var der 220 GW vind i EU. Men forventningen hos Vestas er, at der kun kommer til at blive udbygget ca. 16 GW hvert år frem til 2030.

Det ender på samlet 332 GW, så der kommer til at mangle 93 GW i 2030 for at indfri EU-vindmålene. Skala er kodeordet, og Henrik Andersen har en måde at gøre det helt klart og tydeligt for tilhørerne.

- Ti GW svarer til 200 vinger gange ti, for at få plads til dem, så skal jeg bruge hele Fyns areal, for at få plads til dem på et år, forklarer han og konkluderer:

- Hvis vi fortsætter som de sidste ti år, så når vi kun op på de 332 GW, og dermed misser vi EU-målene på 425 GW.

Han slår også fast, at uanset ens holdning til A-kraft, så er det ikke et alternativ til vind.

- Jeg har ikke noget imod A-kraft, men her kan udbygningen slet ikke nås til 2030.

Forgangslandet mod syd

I det europæiske perspektiv er der dog et land, der gør det særdeles godt med hastigheden i vindudbygningen. Det er Danmarks store nabo mod syd, og det skyldes den tyske regering i Berlin.

- Jeg er meget imponeret over den tyske regering, men er den den mest populære, spørger Henrik Andersen igen retorisk forsamlingen.

Den tyske regering er historisk upopulær, og en del af det skyldes blandt andet omstillingen til varmepumper. Men med VE sker der faktisk noget.

- I Tyskland mødes regeringen hver anden uge i, hvor de sætter sig ned i noget, der minder om et war room og får tingene gjort, siger Henrik Andersen og vender sig mod Danmark:

- Vi har bygget et stort bureaukrati gennem de sidste år med tilladelser. Og nogle ministerier her i landet tænker kun på, hvordan man kan få penge ud af det.