Vestas fyrer færre end først udmeldt
Vestas annoncerede i april, at man i lyset af krisen indskærpede sin produktion, hvilket ville medføre 390 fyringer. Men nu har Vestas formået at undgå 68 fyringer, hvorfor man er endt på 322 afskedigelser, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
- De færre opsigelser skyldes, at enkelte har fået tilbud om stillinger andetsteds i Vestas. Desuden er vi lykkes med at lave en produktionsændring i Lem, så der var behov for at opsige færre. Endelig har nogle valgt selv at sige op, mens andre har valgt at gå på pension, siger Informationschef hos Vestas Anders Riis.
Der er ikke oplyst, hvordan de afværgede fyringer fordeler sig mellem Vestas' afdelinger, som primært ville ramme Aarhus, Lem og Viborg.
esl