Vestas henter stor onshore-ordre i Canada
(Pr-foto.)
Foto: Vestas

Vestas henter stor onshore-ordre i Canada

Ordren lyder på 347 MW af møller på EnVentus platformen.
3. JUL 2024 15.40

Vestas har modtaget en ordre på 347 MW fra Alliance de l'Énergie de l'Est og Invenergy til Pohénégamook - Picard - Saint-Antonin - Wolastokuk (PPAW) vindprojektet, som skal opføres i Quebec i Canada.

Til at levere de mange megawatt skal Vestas levere 56 stk. Enventus V162-6.2 MW-vindmøller. Vestas skal desuden servicere møllerne på en "flerårig" serviceaftale af typen AOM 5000, oplyser vindmølleproducenten i en meddelelse.

- Dette er en betydelig aftale for Canada, og vi er begejstrede for at samarbejde med Invenergy, mens de fortsætter med at udvide deres nordamerikanske vindenergiprojektportefølje, siger Laura Beane, som er chef for Vestas North America. 

Hos ordregiveren er der også glæde over aftalen med Vestas.

- Sammen med vores partner, Alliance de l'Énergie de l'Est, er Invenergy begejstrede for at arbejde sammen med Vestas om at begynde at lægge grundlaget for det fremtidige PPAW Wind Energy Center, siger Louis Robert, Vice President, Renewable Development hos Invenergy.

Levering og idriftsættelse af vindmøllerne forventes i 2025.

amp
 

 

 

 

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet