Vestas skal levere strøm til Google, Heineken og Phillips i Finland

KORT NYT5. MAJ 2021 9.08

Vestas er blevet udvalgt til at levere en komplet turnkey-løsning ved den kommende vindmøllepark Mutkalampi i det vestlige Finland, hvor Vestas skal stå for alle dele af processen med vindmølleparken. Vestas har desuden indgået en 25 år lang AOM 5.000-serviceaftale.

Mutkalampi kommer til at bestå seks stk. V150-4.2 MW-vindmøller, der leveres i en 4,3 MW-løsning, samt 63 stk. V162-6.0 MW-vindmøller fra Vestas' EnVentus-platform. Dermed kommer Mutkalampi til at have en samlet effekt på 404 MW og bliver samtidig en af af de største vindmølleparker på lang i Norden.

Før vindmøllerne overhovedet er blevet bestilt, er der allerede indgået fem PPA-aftaler for vindmølleparkens output. I 2019 blev det aftalt, at Google skal aftage 125 MW fra Mutkalampi, mens et hollandsk korsortium bestående af Heineken, Nobian, Phillips og Signify aftager i alt 126 MW gennem fire PPA'er.

esl   

Tilmeld dig nyhedsbrevet