Vestas vil ansætte op mod 300 nye medarbejdere i Nakskov

KORT NYT19. FEB 2024 15.09

Vestas har store forventninger til vækst i havvindbranchen, som vindmølleproducenten på baggrund af en analyse fra det britiske analyseinstitut indenfor energi og naturressourcer, Wood Mackenzie, forventer vil være mere end femdoblet i 2030. 

Den forventede udvikling kommer man bl.a. til at mærke i Nakskov på Lolland. Her forventer Vestas ifølge Folketidende.dk at ansætte 250 til 300 nye medarbejdere på selskabets vingefabrik inden sommeren 2025. Det oplyser selskabet til lokalmediet. 

På vingefabrikken i Nakskov skal bl.a. der produceres vinger til Vestas flagskibshavvindmølle  V236-15.0 MW.

amp

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet