Se billederne i linket i artiklen:
Vindmølletransport har kilet sig fast og løftet bro i Thy

Rute 26, der fungerer som hovedvejen gennem Thy, er spærret af en lastbil, der er kørt fast under en bro.
14. FEB 2024 8.28

Hovedvejen gennem Thy - Rute 26 - er onsdag morgen spærret, da en vindmølletransport sidder fast under en bro.Det oplyser P4 Trafik, skriver DR.

Ruten er spærret fra Malerivej til Hanstholmvej. Bilister kan køre igennem Thisted i stedet. Det er uklart, hvornår vejen bliver genåbnet. Ruten er spærret fra Malerivej til Hanstholmvej. Bilister kan køre igennem Thisted i stedet. Det er uklart, hvornår vejen bliver genåbnet. Ifølge TV 2 er det en transport med en vindmølledel - et nav - som sidder fast.

- Den sidder fast og vejer omkring 100 tons med blokvognen og selve navet tilsammen. Den har kilet sig fast i asfalten, så den sidder fast i selve asfalten – plus den sidder fast i broen. Broen har hævet sig en halv meter, så oppe over er der en kæmpe bule, siger Danni Davidsen, som er fagområdeleder hos Falck, til TV 2.

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på det sociale medie X, at der både er spærret på selve vejen, hvor lastbilen sidder fast, men også på sideveje. Det betyder, at man ikke kan komme ud på Oddesundvej, skriver politiet.

TV Midtvest har talt med Michael Hjuler, der er direktør i transportfirmaet Vindelsbæk Transport A/S.

- Man har en transportrute, man skal køre, men de ledsagebiler, der viser vejen, glemte at dreje fra, siger han til mediet.

Michael Hjuler siger også, at han ikke har oplevet et lignende uheld før. Billeder fra stedet hos TV Midtvest viser, at der er store revner i asfalten på broen, og at den buler op. Vejdirektoratets Trafikinfo har tidligere oplyst på X, at der ikke er nogen tidshorisont for, hvornår man kan genåbne vejen. 

Så sent som mandag spærrede en 600 ton tung vindmølletransport spærrer tilkørslen til motorvejen
På E20 Esbjergmotorvejen i retning mod Esbjerg. Det skete efter vindmølletransport væltede.

Opdateret den 14. februar kl. 10:59.


/ritzau/ jel

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet