WindEnergy Hamburg er åbnet: 134 danske firmaer udstiller
Han er en særdeles glad mand Bernd Aufderheide, der er CEO for messehallerne i Hamborg, og han er ikke den eneste.
- Udstillerne er så glade for at være tilbage igen efter fire år. Sidste gang var i 2018, og vi har i faktisk ikke vidst, om vi ville komme til at gennemføre i år på grund af corona. Derfor er det ekstra glædeligt.
Efterslæbet af behovet for at komme ud og møde andre folk fra branchen, har CEO’en i den grad også allerede kunne mærke på udstillerne. Der er nemlig en tydelig stigning i en slags events, har Bernd Aufderheide bemærket.
- Vi har faktisk aldrig haft så mange registrerede netværksevents som i år, fortæller Bernd Aufderheide.
Det er noget, som messen har grebet teten med hensyn til. Der er skabt et tiltag, der skal fremme networking i de sidste åbne timer på messen hver dag.
- Vi har indført ”Wine o’clock” hver dag på messen fra klokken 17 – så man kan mødes over et glas vin og networke, siger Bernd Aufderheide.
De 1350 udstillere kommer fra over fyrre forskellige lande, hvor over halvdelen af udstillerne nemlig 60 pct. har fokus på onshore, så er det kun 40 pct., som drejer sig om offshore vind. Der er også kommer helt nye lande til i år nogle endda noget utraditionelle indenfor vind.
- Blandt de nye lande på messen er Singapore og Saudiarabien. Og hele 55 pct. af udstillerne kommer fra udlandet, fortæller Bernd Aufderheide.
Hele 134 danske firmaer har også fundet vejen til Hamborg for at deltage i messen, og dermed er de danske firmaer tæt på at udgøre 10 pct af udstillerne på WindEnergy Hamburg 2022.
Grøn brint
Den grønne brintproduktion via PtX er også ny på WindEnergy Hamburg, og det er der en god grund til, for det er der, den grønne strøm skal bruges i fremtiden.
- Grøn brint kommer til at bliver stort i fremtiden, og det passer bare ind i agendaen i dag, fortæller Bernd Aufderheide om noget, der har betydet, at H2 EXPO & Conference, som kommer til at blive afholdt sideløbende med WindEnergy Hamburg. På konferencen om brint bliver der vist, hvad brint kan bruges til i fremtiden.
- På H2 EXPO & Conference fremlægger Korea og byen Hamborg deres brintstrategier, fortæller Bernd Aufderheide.
WindEnergy Hamburg har åbent fra i dag til og med fredag den 30. september.