S-byrådsmedlem i Esbjerg: Genindfør dækningafgiften

Oversigten over de højeste selskabsskatteydere i 2021 fra Esbjerg Kommune viste, at Ribe BioGas var den eneste energivirksomhed, på trods af at Esbjerg huser store virksomheder inden for energibranchen.

Dette omfatter betydelige selskaber inden for olie, gas og vindindustrien, hvilket har resulteret i, at Esbjerg aktivt markedsfører sig selv som ”Danmarks EnergiMetropol”. Dog skal man cirka 30 km mod syd til Ribe for at finde kommunens eneste selskabsskattebetaler inden for energibranchen.

Det er også noget, det socialdemokratiske byrådsmedlem Jakob Lykke har bemærket.

- Det undrer mig, at alle de store virksomheder inden for energiområdet ikke er at finde på listen. Det er tankevækkende, og som socialdemokrat er der ingen tvivl om, hvad jeg synes om det, lyder det fra Jakob Lykke, der var socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021.

Planlægger handling

Han har også en idé til, hvordan energivirksomhederne og andre store virksomheder kan bidrage mere i fremtiden.

- Der findes jo værktøjer, som man kan dreje på såsom dækningafgiften, lyder det fra byrådsmedlemmet, der ikke er i tvivl om, hvorfor afgiften ville være en god nyhed:

 - Det ville hjælpe med at gøre vores kernevelfærd endnu bedre. Vi taler om skoler, institutioner og plejehjemspladser. Afgiften er en promillesats, der er et efterslæb, fx på skolerne.

Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, som kommunalbestyrelsen kan vælge at pålægge i hele kommunen. Jakob Lykke kommer til at arbejde for at få indført afgiften i Esbjerg Kommune.

- Helt konkret må vi tage det op til budgetforhandlingerne efter sommerferien i 2024. Det er noget, som vi skal arbejde på, siger byrådsmedlemmet, der ikke lader nogen tvivl herske om, at der er en anden løsning:

- Det ville være at foretrække, hvis alle var som Ribe BioGas. Men her lokalt er det, hvad vi kan gøre. Det andet er nationalpolitik i Folketinget.

Ekspert: Kan være svær at genindføre

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kender kommunalforsker Roger Buch udmærket diskussionerne om da afgiften blev fjernet af mange kommuner, så var det med erhvervsfremme som mål, men sådan har den bare ikke virket.

- Dækningsafgiften er jo afskaffet stort set i hele Jylland – i min tolkning – ud fra den fejlopfattelse, at dækningsafgift skræmmer virksomheder væk eller kvæler dem og at det derfor er god erhvervspolitik ikke at have dækningafgift, lyder det fra Roger Buch, der ser, at konsekvensen er en anden:

- Efter min bedste vurdering er der stort set ingen virksomheder, som vælger lokalisering ud fra dækningsafgift  – det er en yderst marginal udgift, og det er en helt masse andre faktorer som er afgørende for virksomhedernes beslutninger og lokalisering.

Nu står kommunerne uden dækningsafgiften med et andet problem.

- De 65 kommuner, der har fjernet dækningsafgiften, har blot vinket farvel til en indtægt uden at få én eneste virksomhed eller arbejdsplads mere – og de 65 kommuner ligger jo i lavvækstområderne i landet og kæmper med økonomien. De har skudt sig selv i foden. De 33 kommuner som stadig har afgiften, ligger jo i vækstområderne og får derved en herlig lille ekstra indtægt, forklarer Roger Buch.

Om Esbjerg Kommune eller andre af de 65 kommuner kan genindføre dækningafgiften er usikkert.

- Det kan være et problem i forhold til skattestoppet. Når man først har afskaffet den, kan man så få lov til at genindføre dækningsafgift igen, det er jeg usikker på, siger Roger Buch og påpeger, at det også er et område med meget på spil.

Opdateret version.