KL-formand:
"Vi synes i al beskedenhed, vi er ret gode til at drive havne”

Rollerne eller de forskellige kasketter er egentlig ikke så forskellige for Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S). Hun er en af de priviligerede borgmestre med hele to erhvervshavne i sin kommune, sammen med en lang kyststrækning.

- Vi er vant til at have vandet tæt på med en kyststrækning på 125 km, fortæller Birgit S. Hansen, der gerne vil give sit perspektiv på kommunernes ejerskab af havnene i sin rolle som formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

KL er netop nu en del af havnepartnerskabet, hvor KL’s chef for klima, teknik og miljø, Sara Røpke, er medlem. Ved sin side har hun også chefkonsulent hos KL, Nete Herskind, der tidligere har arbejdet både hos Danske Havne og Danmarks Rederiforening.

For Birgit S. Hansen er der ingen tvivl om, hvad kommunernes rolle er i forhold til havnene.

- Det er os, der ejer og driver havnene, og vi har helhedsperspektivet, siger hun og uddyber:

- Vi har overblik over, hvad der kan laves hvor. Det vil sige, hvor der er boliger, og hvor der skal drives erhvervshavn.

Kommunerne ved besked om havnene

KL er blandt de 15 organisationer, der er repræsenteret i havnepartnerskabet, som har været en smule skeptiske overfor kommunerne.

- Vi har kunne mærke, at vi skal overbevise dem i partnerskabet, men de er nu blevet overraskede," fortæller borgmesteren om en tvivl, der er gjort til skamme, siger hun og konkluderer:

- Vi synes i al beskedenhed, vi er ret gode til at drive havne.

Umiddelbart kan det lyde som en selvmodsigelse, men ejerskabet findes i forskellige former. Det kan være en kommunaldrevet havn, hvor både ejerskab og drift ligger hos kommunen. Det kan også være en kommunal selvstyrehavn med et indsat bestyrelse, hvor driften ligger hos havnen direktion og bestyrelse. Eller det kan være et aktieselskab. Ved de sidste to former har kommunen kun bestyrelsespladser i havnens bestyrelser. 

Som borgmester kender hun dog også skyggesiden, for Frederikshavn Havn er en af to danske havne, der er udfordret med stor gæld. Frederikshavn Havn har en gæld på 1,5 mia. kr., mens den anden havn er Hanstholm Havn, som har en gæld i omegnen af 500 mio. kr. Men det betyder ikke, at kommunerne ikke dur til at eje havne, mener hun.

- Man kan ikke sætte fingeren på Frederikshavn Havn og Hanstholm Havn, for vi kommuner har ejet de havne, men vi har ikke drevet dem, konkluderer Birgit S. Hansen og påpeger, at Frederikshavn Kommune også ejer Skagen Havn, der er veldrevet.

Og en ting står helt klart.

- Vi forstår, at der skal være en god businesscase, konkluderer hun og tilføjer:

- Jeg er ked af, at vi kommuner bliver dømt på grund af et par få dårlige eksempler.

Helt konkret er der noget, der ville forbedre kommunernes betingelser for ejerskab af havnene. Her er ejerskabsformen afgørende for lånemulighederne.

- Vi kunne godt tænke os at havne, der er aktieselskaber, skal kunne få mulighed for at få lån i Kommunekredit, siger hun.

Overordnet statslig styring?

Som situationen er nu, konkurrerer de danske havne med hinanden om opgaverne. Det øger risikoen for investeringer, der i sidste ende ikke bliver en god forretning. I udlandet er havnene flere steder underlagt overordnet statslig styring, hvor den enkelte havn bliver tildelt et bestemt forretningsområde. Det mener Birgit S. Hansen ikke er en model for Danmark.

- Det passer ikke til et land som Danmark med en statslig styring, slår borgmesteren fast.