Eurowind Energy skal levere 70.000 MWh grøn elektricitet årligt til emballagevirksomheden Faerch gennem en ny 10-årig strømkøbsaftale (PPA). Strømmen kommer fra en kommende vindmøllepark i Novogrodek, Polen, der er under udvikling af Eurowind Energy. Den nye aftale betyder, at mere end 85 pct. af Faerchs elforbrug i Polen vil komme fra vedvarende energikilder inden 2027, oplyser Eurowind Energy.