
Energinet forstærker elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster
Bestyrelsen for Energinet har godkendt et større projekt, der udvider elnettet øst for Storebælt med nye højspændingsstationer og flere højspændingsforbindelser. Formålet er at imødekomme et stigende behov for strøm i takt med den grønne omstilling. Det oplyser det statslige selskab i en pressemeddelelse.
Projektet omfatter fire nye højspændingsstationer, en ny 400 kV-forbindelse og to nye 220 kV-forbindelser, som ifølge planen skal gå i drift i 2033.
Tilsammen skal de sikre en mere effektiv transport af strøm fra blandt andet vindmøller og solceller på Lolland og Falster til forbrugerne. Desuden skal der også opføres
I det nye projekt er der planlagt en ny 400 kV og 220 kV højspændingsstation nord for Vordingborg, en ny 220 kV højspændingsstation ved Nørre Radsted på Lolland og en ny 220 kV højspændingsstation ved Eskilstrup på Falster. Mellem Vordingborg og Ringsbjerg ved Køge bliver der anlagt en ny 400 kV-forbindelse. Det er en strækning på cirka 47 km. Mellem Vordingborg og Eskilstrup bliver der etableret en ny 220 kV-forbindelse på cirka 28 km. Og mellem Vordingborg og Nørre Radsted bliver der etableret en dobbelt 220 kV-forbindelse over en strækning på cirka 41 kilometer.
- Når vi planlægger de nye forbindelser, tager vi blandt andet hensyn til eksisterende boliger, natur, miljø og landskabelige forhold. 400 kV-forbindelserne vil blive lagt som kabler på strækninger, hvor særlige hensyn taler for det – for eksempel ved særligt sårbar natur eller hvor der er mange boliger, siger Oddleif A. Nielsen, chefprojektleder i Energinet.
Energinet arbejder samtidig på en ny myndighedsproces, som blev vedtaget i en bred, politisk aftale, der skal sikre en hurtigere udbygning af elnettet. Forventningen er således, at der kan opnås miljøvurderingsafgørelse og plangrundlag i løbet af cirka halvandet år, mens det normalt tager tre-fire år for tilsvarende anlægsprojekter i Energinet.
amp