DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aalborg Havn satser stort på CO2-håndtering
Kristian Thulesen Dahl, adm. direktør i Port of Aalborg, forventer 200 årlige skibsanløb med CO2 og investeringer for 195 mio. kr.
Foto: Aalborg Havn.

Aalborg Havn satser stort på CO2-håndtering

Port of Aalborg forventer 200 ekstra skibsanløb om året og investerer 195 mio. kr. i ny kajudvidelse.

CO2-håndtering kan blive en ny hovedindtægtskilde for Aalborg Havn, der allerede har taget de første skridt mod at gøre sig klar til en fremtid med store mængder flydende drivhusgas. Det skriver Nordjyske. 

- Vi regner med, at 200 skibe hvert år vil anløbe Aalborg Havn lastet med CO2, der skal ind i Fidelis' håndteringsanlæg, siger adm. direktør for Port of Aalborg Kristian Thulesen Dahl, der er adm. direktør i Port of Aalborg.  

I 2023 indgik havnen en aftale med Fidelis New Energy om at etablere et anlæg til CO2-håndtering i Aalborg Øst. Anlægget ventes klar næste år og skal både lagre CO2 i undergrunden og udnytte den til produktion af grønne brændstoffer som PtX.

Havnen har som følge heraf sendt et udbud af sted på en omfattende udvidelse af kaj 8016. Udvidelsen skal sikre yderligere 500 meter kaj og bedre bagvedliggende arealer til tung transport og oplagring. Det samlede projekt har en værdi på 195 mio. kr.

Blandt de vigtigste aktører er cementproducenten Aalborg Portland, der planlægger at sende 400.000 ton CO2 direkte i rørledning til anlægget inden 2030. Port of Aalborg forventer, at anlægget fra 2026 kan modtage op til fire mio. ton CO2 årligt, med mulighed for en senere fordobling af kapaciteten.

jel

Tilmeld dig nyhedsbrevet