Bornholm kan få grøn strøm fra energiø
Energiø Bornholm kan bringe grøn strøm til Bornholmerne. (Arkivfoto.)
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bornholm kan få grøn strøm fra energiø

Det er både teknisk muligt og en god løsning rent samfundsøkonomisk at grøn strøm fra Energiø Bornholm kan komme bornholmerne til glæde, viser Energinets analyse.
29. OKT 2024 15.35

Siden planerne om at gøre Bornholm til en energiø kom fra, har der været et lokalpolitisk ønske om at strømmer fra de kommende havvindmøller i Østersøen også ville komme ud i de bornholmske stikkontakter. Nu viser viser en ny analyse fra Energinet, at det rent faktisk er en mulighed uden det går ud over forsyningsikkerheden på Bornholm. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse. 

- Vi kan godt forstå, at bornholmerne ønsker at høste de fordele, som energiøen bringer med sig. Både i forhold til forbrug og produktion af grøn strøm på øen. Derfor er jeg glad for, at vores analyse viser, at det rent faktisk er teknisk muligt og tilmed er en god løsning, hvis vi kigger på det rent samfundsøkonomisk, siger Hanne Storm Edlefsen, som er direktør for Megaprojekter Udvikling i Energinet, der blandt andet har ansvaret for energiøer.

Ikke kun er en kombling med Bornholm mulig. Ifølge analysen er det også i en god forretning. I dag er Bornholm nemlig forbundet til det sjællandske elnet via et søkabel til Sverige.

For at opretholde forsyningssikkerheden betaler Energinet for, at et kraftværk på Bornholm er klar til at producere strøm i tilfælde af brud eller fejl på elkablet til Sverige. Udgifter til forsyning via søkablet kan spares væk, hvis det bornholmske elnet kobles på energiøens kabler.  Den samfundsøkonomiske besparelse forventes at være på ca. en mia. kr. over 40 år. Desuden vil bornholmerne også kunne glæde sig over en udsigt til relativt stabile elpriser ved at koble sig på energiøen. En tilkobling mellem et lokalt elnet og en energiø er ikke gjort før, så Energinet har måttet tænke i nye baner.

- Det er ikke gjort før, at man har koblet et lille forbrugsområde til en stor produktionsenhed som Energiø Bornholm. Vi har derfor udviklet en ny teknisk løsning, som skal sikre, at vi ikke overbelaster elnettet, så Bornholm fortsat har strøm i stikkontakten, siger Kim Søgaard Mikkelsen, der er Energinets projektleder for Energiø Bornholm.

Beslutningen om tilkoblingen af Bornholms elnet til Energiø Bornholm afventer en ny politisk stillingtagen til Energiø Bornholm og udbud på de havvindmølleparker, som skal sende grøn strøm ind til energiøen.

amp
 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet