Dansk brintrørledning:
"Brint og offshore vind er hinandens nødvendighed"
Søren Bjerregaard Pedersen er CEO for Hydrogen Valley og CEMTEC, som ligger udkanten af Hobro i Nordjylland. CEMTEC står for Center for Energi og Materialeteknik og blev etableret i 2001 som en nonprofitorganisation. Hydrogen Valley har specialiseret sig i brint, PtX og CO2. Lige nu er der en stopklods, der bekymrer CEO’en i forhold til den grønne omstilling. Det drejer sig i høj grad om, hvordan man kan lagre energien, og her har brinten en fordel.
- Hvad gør vi på en kold februardag uden energi fra sol og vind, når vi ikke har kulkraftværkerne mere? Batterier er kun gode til store mængder energi i korte perioder, men brint kan vi lagre store mængder energi i lange perioder, forklarer Søren Bjerregaard Pedersen, der også ser en anden sammenhæng:
- Udbygningen af vind på on- og offshore går alt for langsomt. Det er også min vurdering, at vi ikke kommer til at se energiselskaberne sætte flere havmølleparker op, inden der er en brintrørledning besluttet. Her er ”overplanting” vigtigt. Det er en integreret del af offshore-havvingsudbuddet som er ude lige nu.
Overplantning betyder, at vi sætter flere møller op i hver park, for at kunne levere nok elektricitet også på dagen, hvor det kun blæser med 80 pct. kraft. Men dette kræver, at man kan komme af med strømmen i form af brint, når det så blæser 100 pct.
En brintrørledning skal være med til at skabe fleksibilitet på flere måder, og den danske undergrund spiller ind. En brintrørledning ville give mulighed for at eksportere brint til den tunge tyske industri – men der vil også være mulighed for at lave danske energilagre, og her spiller udtømte saltkaverner i den danske undergrund en central rolle.
- Der findes saltkaverner i Lille Torup, Hvornum og Suldrup. Hvis man laver brintrørledning til dem, så kan to saltkaverner udgøre et brintkraftværk på størrelse med Nordjyllandsværket eller Esbjergværket. Den ene saltkaverne kan blive brugt til brintlager til en forbrænding af brinten, mens den anden bliver brugt til trykluft, der kan drive en turbine. Her kan brinten fra den vedvarende grønne energi lagres, men det kræver en brintrørledning, slår Søren Bjerregaard Pedersen fast.
Ikke nok med elnettet
En udbygning af elnettet skal foretages og gerne så hurtigt som muligt – men det kan ikke stå alene, lyder det videre.
- Det er den eneste måde, som vi kan lave et effektivt energisystem på, og det er 100 pct. nødvendigt, når vi ikke har kulkraftværkerne mere. Det er væsentligt dyrere at transportere strøm end brint, siger Søren Bjerregaard Pedersen og minder om, at der absolut er behov for både strøm og brint.
- Der er behov for både brint og strøm. Men der hvor vi kan bruge el, så skal vi gøre det, for det er langt mere effektivt. Der er dog nogle heavy duty-ting, hvor vi har brug for brinten, siger CEO’en, der også selv har en elbil stående på parkeringspladsen.
Derfor ser han også et gensidigt behov både mellem vind- og solkraft og en brintrørledning.
- Brint er en enabler til at få både solcellerne og offshore møllerne op at stå. Sådan er det også omvendt, for der er ikke behov for en brintrørledning uden sol- og vindenergi. Brint og offshore vind er hinandens nødvendighed, lyder det.
Muligt energilager for Norge, Sverige og Finland
Den danske kapacitet af lagermuligheder for brinten i saltkaverner er endda så stor, at det giver mulighed for, at Danmark kan lagre for Norge, Sverige og Finland, hvor der ikke er en undergrund egnet til lagring af brint.
- Vi kan i Danmark blive lager for hele Norden, fordi vi er det nordligste land med en egnet undergrund og saltkaverner. Norge, Sverige og Finland har gode muligheder for at lave grøn brint fra vandkraft – men der er ingen mulighed for at lagre brinten, siger Søren Bjerregaard Pedersen og når frem til hovedbudskabet til politikerne og den milliarddyre investering i en dansk brintrørledning:
- Det er 16 mia. kr. for at lave endnu mere grøn omstilling, og set i forhold til det, er det ikke mange penge.
