Den nye lov skærper bl.a. kravene til cybersikkerhed. (Arkivfoto.)
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Ny lov skærper sikkerhedskravene i energisektoren
Efter implementering af to EU-direktiver i dansk lov skal flere energivirksomheder nu omfattes af strammere beredskabsregler for at imødekomme et ændret trusselsbillede.
Folketinget har i dag vedtaget en ny lov, der styrker beredskabet i energisektoren. Loven implementerer to EU-direktiver, der skærper kravene til både fysisk sikkerhed og cybersikkerhed, så energiforsyningen bliver mere modstandsdygtig over for et ændret trusselsbillede. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.