Ørsted henter ny USA-chef hos Shell
Ørsted har ny USA-chef på plads.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ørsted henter ny USA-chef hos Shell

Amanda Dasch er blevet udnævnt som CEO for Ørsted Region Americas. Hun kommer fra en stilling hos Shell.
17. DEC 2024 8.55

For knap en måned siden meldte Ørsted ud, at deres koncerndirektør og CEO for Region Americas, David Hardy, havde valgt at opsige sit job hos det danske energiselskab med virkning fra 30. november for i stedet at tiltræde en stilling som Chief Commercial Officer for Wind hos GE Vernova.

Nu har Ørsted så hans afløser på plads. Valget er faldet på en erfaren kvinde i form af Amanda Dasch, som er blevet udnævnt som CEO for Ørsted Region Americas, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

 

- Vi er begejstrede for at byde Amanda velkommen i vores ledelsesteam og drage nytte af hendes mere end 20 års erfaring i den amerikanske energisektor til at styrke og fremme vores planer om at opbygge en amerikansk energiindustri på tværs af teknologier, herunder hav- og landvind, solenergi og batterilagring, siger Rasmus Errboe, som er Deputy Chief Executive Officer og Chief Commercial Officer hos Ørsted. 

Amanda kommer til Ørsted efter næsten 20 år hos Shell, hvor hun senest fungerede som Vice President for Renewable Generation Americas. I denne rolle ledede hun udviklingen af havvind i Nordamerika samt porteføljen for vedvarende energiproduktion på land og til havs i Sydamerika. Før det har hun bl.a. også haft positioner med ansvar inden for produktion, udvikling og udforskning af olie- og gasaktiviteter for Shell.

Hos Ørsted i USA bliver hun nu ansvarlig for at lede udviklingen af den amerikanske portefølje, som næsten tæller 11 gigawatt energi under udvikling, konstruktion eller i drift. 

- Det amerikanske energimarked har brug for mere lokalt produceret energi, og Ørsted er godt positioneret til at imødekomme denne efterspørgsel i de kommende år. Jeg ser frem til at møde teamet og bringe min erfaring i spil mod vores fælles mål, siger Amanda Dasch, som tiltræder i Ørsted 13. januar 2025.

Dasch headshot_web

 

 

 

 

 


Amanda Dasch er ny chef for Ørsted i USA.
Foto: Ørsted

 

 

 

 

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet