PtX og E-metanol: Fremtiden banker på i Kassø

European Energy kunne ikke have valgt en bedre dag at invitere Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg til selskabets kommende PtX-anlæg. Det virkede som om, det var 2024 første solskinsdag med blæsevejr, der havde afløst både sne, regn og mørke. Anlægget ligger i Kassø i Aabenraa Kommune, hvor hele 340 MW solceller forventes at levere strøm til grøn strøm til 52 MW elektrolyse.

Den grønne brint herfra bliver i PtX-processen tilført 45.000 tons biogen CO₂ årligt, og i sidste ende produceres der 42.000 ton E-metanol ud af hele denne kæde. Den store mængde overskudsvarme, som processen genererer, er der allerede tænkt på, da Aabenraa Fjernvarme allerede er tilsluttet. Det betyder, at en varmepumpe med 1,2 MW strøm booster det allerede varme vand op til ni MW og en temperatur på 75 grader. Fjernvarmevandet bliver derefter ledt tre kilometer til nærliggende Rødekro, hvor Aabenraa Fjernvarme også står for fjernvarmeforsyningen.

Dagens vært, European Energys CEO Knud Erik Andersen, kan også hurtigt fortælle om en udvikling og bevidsthed om metanol, der er gået stærkt.

- Lige nu er metanol det anden mest bestilte brændstof, og den har fortrængt LNG ned på en tredjeplads. For to år siden tænkte vi, at metanolen kun kunne bruges som brændstof til skibsindustrien. I dag ved vi, at der er behov for det i plastproduktion. Det er et behov, der kan være lige så stort som behovet for metanol til brændstof, fortæller Knud Erik Andersen.

Det er hovedsageligt Mærsks skibe, der skal forsynes med brændstof i form af metanol fra fra Kassø-anlægget, men også LEGO og Novo Nordisk er på kundelisten.

PtX skal bruge den biogene CO₂

CEO'en har også en pointe, som han gerne vil formidle til de fremmødte politikere, og den drejer sig om CCS – lagringen af CO₂ i den danske undergrund i Nordsøen. Der er nemlig behov for den biogene CO₂ til produktionen af metanol og andre former for PtX. Og her lurer en fare, hvis der kommer statslige støttemidler til at lagre både den fossile og biogene CO₂.

- Vi har gode forudsætninger for at komme ned i lavprisområdet med vores metanol. Det kan vi ikke, hvis I betaler for at putte den i jorden, siger Knud Erik Andersen henvendt til folketingspolitikerne og konkluderer:

- Biogen CO₂ skal ikke puttes i jorden.

I baggrunden nikker Green Power Denmarks viceadm. direktør Jan Hylleberg bifaldende til de ord. Han ser Kassø som begyndelsen. Men der er mere, der er et behov for, hvis Danmarks grønne eksportfremtid skal sikres.

- Det her er det første skridt, vi skal tage mange gange Kassø. Hvis alle projekter, der er på tegnebrættet i Danmark, bliver til noget, så udgør det samlet cirka fem GW. Men det hele kræver grøn strøm og biogen CO₂, siger Jan Hylleberg og ridser dilemmaet klart op for de tilstedeværende politikere:

- Vi er ved at misse chancerne for at få den biogene CO₂, fordi vi er ved at snuble over 2030-målene.

Brint rørledning: En nødvendighed

Men det er ikke den eneste budskab, som er meget vigtigt for den grønne fremtid.

- Her laver man et forædlet produkt. Men en brintinfrastruktur er ekstremt vigtig, fordi det er et stort erhvervspotentiale. Vi hører fra Tyskland, de kan aftage alt den brint, vi kan producere, forklarer Hylleberg.

Set i det lokale perspektiv, så er der også glæde hos Aabenraas borgmester.

- Det her bliver det helt store vækstlokomotiv med en følgeindustri. Vi er i gang med at oprette et PtX-sekretariat, og vi vil gerne lave erhvervsturisme med det her, fortæller Jan Riber (C) – der pointerer, at hele VE-udbygningen sker i dialog med kommunens borgere:

- Vi holder rigtig mange borgermøder, og det er rigtigt vigtigt.