Klimaminister Lars Aagaard (M) bekræfter i et interview med Finans, at regeringen ikke kan leve op til de tidligere fastsatte mål for udbygningen af grøn energi i Danmark. Danmark vil dog fortsat udbrede vedvarende energi, men i et tempo, der afspejler markedsvilkårene og behovet for statsstøtte.
Danmark skulle levere 5,3 GW havvind i Nordsøen inden 2030, men det bliver nu skåret til ca. halvdelen. Samtidig bliver målsætningen om at opstille mindst 12,7 GW havvind inden udgangen af 2030 justeret kraftigt ned, da kun 3,7 GW lige nu enten er i drift eller under opførsel, herunder 2,5 i Nordsøen, og mere når man ikke ifølge ministeren. Også ambitionerne for landvind og solceller, hvor målet var at firedoble produktionen af grøn strøm frem mod 2030, hænger i en tynd tråd. Projekterne skulle etableres på markedsvilkår, men ifølge Lars Aagaard er der risiko for, at faldende elpriser kan gøre investeringerne urentable.
- Det er da træls, for vi ville gerne have det til at ske, men virkeligheden er, at vi har mødt forskellige udfordringer, siger Lars Aagaard, og udpeger manglende efterspørgsel, stigende omkostninger og en langsommere elektrificering af industrien som årsager til, at regeringen nu justerer kursen.
amp