Energikoncernen Andel afsluttede 2024 med et underskud på 1,1 mia. kr. før skat, hovedsageligt som følge af et kraftigt kursfald på selskabets aktiepost i Ørsted. Der er dog tale om en fremgang ift. sidste år, hvor underskuddet lød på 5,5 mia. kr. Resultatet før skat, korrigeret for kursreguleringen, landede på -42 mio. kr., fremgår det af Andels årsrapport. Det oplyser energikoncernen i en meddelelse.