Forsvaret dropper indsigelse mod sydjyske møller
Selskaberne Better Energy og European Energy, der har lagt billet ind på opførelsen af en park med vindmøller og solceller i Lundsmark syd for Ribe i Esbjerg Kommune. I et stykke tid har der dog været usikkerhed omkring vindmøllerne, da Forsvaret havde gjort indsigelse mod møller i området, da det er et indflyvningsområde til øvelsesterrænet ved Rømø fra flyvestationen i Skrydstrup. Den indsigelsen ser dog ud til at være droppet.
"Processen blev sat på pause, da det var usikkert, om Forsvaret ville kunne godkende, at der opstilles vindmøller i området. Efter dialog med Forsvaret vurderer Esbjerg Kommune nu, at Fase 3 kan igangsættes, så projektet kan konkretiseres," skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.
Som følge af udviklingen i sagen er der nu indkaldt til borgermøde i Roager omkring projektet. Det vil foregå 14. november.
amp