Fremtidens fjernvarme næsten klar til at blive idriftsat i Esbjerg
Forretningsudviklingschef Claus A. Nielsen fra DIN Forsyning foran hallen, hvor den nye havvarmepumpe er ved at blive idriftsat. I baggrunden ses også akkumuleringstanken, der er varmelager.
Foto: Jesper Ernlund Lassen - Danish Offshore Industry - DOI.dk

Fremtidens fjernvarme næsten klar til at blive idriftsat i Esbjerg

DIN Forsyning forsyner Esbjerg, Fanø og Varde med fjernvarme, og en havvarmepumpe og fliskedel er begyndelsen på en ny æra. Men fremtiden byder også på systemoptimering, og kunderne får direkte og hurtig besked, så højere varmeudgifter undgås.
31. MAJ 2024 14.03

Det er intet mindre end verdens første havvarmepumpe, der er ved at blive sat i drift hos DIN Forsyning i Esbjerg. Den skal sammen med en fliskedel og en elkedel forsyne Esbjerg, Fanø og Varde med fjernvarme. Det er den grønne omstilling af fjernvarmen, når det kulfyrede Esbjergværket efter planen lukkes ned 1. september i år.

DOI.dk er mødtes med forretningsudviklingschef Claus A. Nielsen fra DIN Forsyning for at høre om fremtiden, og de næste skridt i udviklingen. Den officielle indvielse af havvarmepumpen og fliskedlen forventes først at være til afslutningen af fjernvarmesæsonen 24/25 – det vil sige, når foråret igen banker på døren i 2025. Og det er helt efter planen.

- Nu er vi der, hvor vi kan idriftsætte fremtidens fjernvarme. Det er afslutningen af første fase, hvor vi får en kommissionering af varmepumpen og fliskedlen indenfor det næste halve år - det skal vi, fortæller Claus A. Nielsen på sitet på Esbjerg havn, hvor der endnu hersker livlig aktivitet og byggepladsstemning.

Forretningsudviklingschefen er da også en mand, som alle lige skal snakke med, når han kommer på sitet. En del er dog allerede helt kommet på plads.

- Vi har allerede idriftsat vores 40 MW elkedel, batteri og gasmotor, der også kan bruges til nødstrøm, slår han fast.

Systemoptimeringer er en del af fremtidens fjernvarme

Men det næste og faktisk lige så vigtige skridt er allerede godt i gang.

- Vi skal gøre bygningerne bedre til at bruge fjernvarmen. Derfor arbejder vi med en software til hurtigt at kunne identificere dårlige afkølere, forklarer Claus A. Nielsen om den såkaldte udløbstemperatur af fjernvarmevandet fra den enkelte bygning. Den er vigtig, så udnyttelsen af varmen er optimal.

Softwaren og en meget hurtig responstid giver allerede en succes.

- Vi skriver til kunder i e-Boks, så de kan få en VVS’er til at justere deres system, fortæller Claus A. Nielsen og forklarer, hvorfor det er vigtigt:

- Vi vil være proaktive, så folk ikke bare får en stor regning året efter. Vores kunder har i gennemsnit kun haft et problem i tre dage, inden vi giver dem besked. Inden vi fik vores digitale løsning, var gennemsnittet tre uger.

Samlet giver det et resultat, der bliver lagt mærke til.

- Derfor har vi en returløbstemperatur på 35 grader i gennemsnit. Folk i branchen tror ikke på os, når vi fortæller det, siger Claus A. Nielsen med et smil.

Havvarmepumpen 

Det er dog ikke kun fjernvarmekunderne, der har gavn af den lave udløbstemperatur. Det har faktisk også noget med havvarmepumpen at gøre.

- Havvarmepumpen er mest effektiv, når der er lav temperatur på returløbet. Det er fordi, vi bruger CO2 som kølemiddel. Derfor er systemet ekstra følsomt med temperaturen, uddyber Claus A. Nielsen.

Selvom udviklingen med havvarmepumpe, fliskedel, elkedel, batteri og gasmotor er vigtig, så er noget andet faktisk vigtigere.

- Det afgørende er at kunne drive systemet, så er det i bund og grund lige meget, hvor varmen kommer fra. Strømtilgængeligheden kommer til at være afhængig af, om vinden blæser, fortæller Claus A. Nielsen.

Der er nemlig perioder, hvor der er negative strømpriser. Det vil sige, at god planlægning og netop systemdriften kan betyde, at DIN Forsyning i perioder kan få penge for at producere varme til sine kunder. Men det kræver også lagringskapacitet, og en stor akkumuleringstank er ved at blive isoleret lige ved siden af havvarmepumpen.

- Vi kigger hele tiden syv dage ud i fremtiden for at optimere og bruge mindst muligt, og derfor er akkumuleringstankene vigtige, siger Claus A. Nielsen og kommer med en vurdering:

- Vi kommer nok til at bygge mere varmelagerkapacitet i fremtiden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet