Hanstholm Havn: Stormskade åbenbarer problem-spot

Udvidelsen af Hanstholm Havn stod færdig sent i 2020 – men allerede sidste sommer blev et hul på en af de nye moler udbedret for 11 mio. kr. betalt af havnens forsikring. Hullet på østmolen opstod under stormen Malik i januar 2022. Den netop afgåede formand for Hanstholm Havns bestyrelse Michael Svane bekræfter, der er udført forløbige reparationer af molen.

- Da jeg kom til havnen i maj måned, var der slået et hul på ydermolen under stormen Malik. Vi fik udbedret skaden i august-september, så molen var klar til stormsæsonen 2022-23. Vi havde en tabsbegrænsningpligt, så skaden ikke blev større, siger Michael Svane, der også bekræfter, at der er en verserende sag. Den forløbige reparation er lavet under en forsikringdækning. 

Søren Zohnesen er nyudnævnt havnechef efter at have været konstituteret havnedirektør siden maj 2022, og han kan fortælle lidt mere om sagen.

- Vi fik skaden udbedret og dækket af til vinteren, og nu er der gang i en skøn- og synsforretning. Det kan være, det er den endelige løsning, som vi har fået lavet, fortæller Søren Zohnesen.

Syn- og skønsrapporten har havnechefen ikke modtaget endnu, men noget er der allerede kommet.

- Vi har fået den første bid af indikationerne fra rapporten, men vi har ikke nået at forholde os til materialet endnu, siger havnechefen.

Evalueringen kører med ekstern hjælp til havnen.

- Vores tekniske chef stoppede sidste år, så vi har eksterne tekniske rådgivere til at hjælpe sammen med kommunens tekniske forvaltning, siger Søren Zohnesen.

Om der er store nye omfattende reparationer på vej, ved han ikke.

- Det kender jeg ikke noget til, det kommer an på, hvad eksperterne siger, lyder det fra havnechefen. 

Hvordan sagen tidsmæssigt kommer til at udvikle sig, har han dog allerede en klar fornemmelse af.

- Vi kommer nok til at stille spørgsmål til syns- og skønsrapporten. Måske skal der flere undersøgelser til i løbet af foråret, lyder det fra Søren Zohnesen.

Entreprenøren

Entreprenørfirmaet Aarsleff har stået for havneudvidelsen og blev bestilt til udbedringen af molen i sommeren 2022 af havnens forsikring. Hos Aarsleff kender afdelingsdirektør Christian Trier til hullet i molen. 

- Det er en forsikringsag, og vi er part i den. Havnens forsikringsselskab har bedt om en syn og skøn rapport. Jeg troede, vi ville have fået den allerede sidste år, forklarer Christian Trier.

Det er dog en sag med mange parter, og hvor den ender er endnu uvist.

- Det kan ende med, at det peger på enten havnen, Rambøll, Aarsleff, Cowi eller Kystdirektoratet eller et af vores forsikringsselskaber. Det er en kompleks størrelse, og det drejer sig om skadesårsager. Det kan også ende med en voldgiftssag, forklarer Christian Trier og tilføjer:

- Det kan også nemt være, at der ikke sker mere. Jeg ved ingenting, og jeg ved ikke, hvad forsikringselskabet jagter. De ville nok ikke have betalt for arbejdet, hvis vi havde gjort noget forkert. Vi har afleveret vores projekt og fået det godkendt.

Tvisten er kompleks af flere grunde.

- Det kan fx også være, at kriterierne til molen er opfyldt, men molen ikke er designet til at kunne holde store, store belastninger. Ingen siger noget endnu, forklarer Christian Trier.

Om muligheden for at der ender regninger hos en af parterne eller endda havnen, lyder det:

- Potentielt kan syn og skøn også ende med en regning til havnen eller en af de andre parter. 

Aarslef har stået for udvidelsen af en lang række danske havne blandt andet Rønne, Frederikshavn og Skagen havne foruden ved vestkysthavnen Hvide Sande. Forsikringssager som med molehullet i Hanstholm Havn er dog ikke noget, som direktøren oplever ofte. 

- Det er ikke tit, vi oplever den slags sager, slutter Christian Trier.

Ingen test gennemført af østmolen

På Aalborg Universitet har lektor i vandbygning Thomas Lykke Andersen sammen med bygherren og rådgiverne været med til at lave test af den nye mole til Hanstholm Havn tilbage i 2018. Der var ganske enkelt bygget en mole i målestoksforholdet 1:45 i bølgelaborietoriet i Aalborg, men det var ikke molen, der nu er problemer med, som blev testet.

- Vi testede kun vestmolen i vores projekt. Østmolen, hvor problemet er nu, testede vi ikke. Det er typisk, at man kun tester de mest udsatte moler, for det koster at teste, forklarer Thomas Lykke Andersen.

Selvom det er dyrt at udføre tests, så havde det dog været langt billigere end at udføre de reparationer, der allerede er blevet udført.

- Det er meget dyrt at mobilisere, for man skal have fat i en flydepram og en gravemaskine. De første millioner kr. er allerede brugt, inden arbejdet begynder og de første 10-15 ton tunge sten er lagt, fortæller han.

Problemstedet har ikke været testet ved et labotorieforsøg, selvom der gør sig flere forhold gældende. 

- Stedet er der, hvor den nye mole møder den gamle. Der møder sænkekasserne den nye mole. Det er et hjørne, og her kan der ske en fokusering af bølgerne, som er typisk for sådan et hjørne, uddyber Thomas Lykke Andersen om noget, der kan belaste molen endnu mere.

Men netop sænkekassen kan være et endnu større problem, for de er alt andet end nye.

- Sænkekasserne har stået der i 50 år. De er fyldt med sand og cement, men hvis der går hul på dem, så kan de miste sandet. Det er i høj grad Danmarks mest udsatte havn, tilføjer han.

Sænkekasserne blev nedsænket, da havnen blev bygget i 1967, og er dermed knap 56 år gamle. Det specielle ved sænkekassen er også, at de ikke hører under havnen.

- Det er Kystdirektoratet, der står for sænkekasserne i Hanstholm Havn, fortæller lektoren om en del, der ikke er fulgt med i ejerskabet, da havnen gik fra stats til kommunalt ejerskab.

Lektoren er dog helt sikker på, at molen skulle have kunnet holde til stormen Malik.

- Man kan ikke bygge noget, der kan holde til alt som fx en 1000 års storm. Men den skal kunne holde til en 100 års storm, og det var vi ikke i nærheden af her, fortæller Thomas Lykke Andersen.

Der er en ting, som forskeren også er helt sikkert på.

- Det er dyrt at lave laborietorieforsøg, men det er slet ikke så dyrt som et beløb på 11 mio. kr, siger Thomas Lykke Andersen slutteligt.

DOI.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kystdirektoratet.