Midt i krigen i Ukraine og en omfattende europæisk oprustning er klimakrisen fortsat højt på regeringens dagsorden, hvor man fastholder sine ambitioner for CO2-målet for 2030. Det tilkendegiver minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S). Udmeldingen kommer efter en række organisationer bl.a. Green Power Denmark og Concito har udtrykt bekymring om, at klimakrisen bliver overset, mens der bliver investeret store milliardbeløb i det danske forsvar. Det skriver DR.