Ekstremt vejr:
Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie
Det seneste år har været den mest nedbørsrige periode på 12 måneder, der nogensinde er blevet målt. Det skriver TV 2 Vejret. Målingerne startede for 150 år siden.
Fra juli sidste år til juni i år faldt 1086 millimeter regn, hvilket er to millimeter mere end det hidtidige rekordår, der startede i august 2006.
Tallene bakkes også op af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).Rekorden kommer særligt på baggrund af juni måned, der i høj grad har været præget af kraftige byger.
Selv om vi kun er lidt over halvvejs i måneden, er der allerede målt 61,9 millimeter regn af TV 2. Klimanormalen for årene 1991 til 2020 ligger omkring 64,3 millimeter nedbør for juni.
/ritzau/