Ekstremt vejr:
Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

En særligt nedbørsrig juni måned er med til at gøre det seneste år til det vådeste nogensinde målt i Danmark.
KORT NYT17. JUN 2024 12.44

Det seneste år har været den mest nedbørsrige periode på 12 måneder, der nogensinde er blevet målt. Det skriver TV 2 Vejret. Målingerne startede for 150 år siden.

Fra juli sidste år til juni i år faldt 1086 millimeter regn, hvilket er to millimeter mere end det hidtidige rekordår, der startede i august 2006.

Tallene bakkes også op af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).Rekorden kommer særligt på baggrund af juni måned, der i høj grad har været præget af kraftige byger.

Selv om vi kun er lidt over halvvejs i måneden, er der allerede målt 61,9 millimeter regn af TV 2. Klimanormalen for årene 1991 til 2020 ligger omkring 64,3 millimeter nedbør for juni.

/ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter