Havnepartnerskabet:
SVM valgte en grøn milliardær og glemte miljøorganisationerne 

En tidlig morgen sidst i april måned, søsatte regeringen havnepartnerskabet i en scenisk kulisse ud til Øresund. Oceankaj på Nordhavnen ligger langt væk, øde og far out -  og hele tre ministerbiler med entourage af spindoktorer med flere ankom til stedet, hvor krydstogtskibe normalt lægger til.

Ingen kunne undgå at bemærke en Porsche med dagens fjerde hovedperson Christina Grumstrup Sørensen, der er seniorpartner hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Partnerskabet hos CIP har rykket hende op i en eksklusiv klub af de ganske få kvindelige danske milliardærer.

De tre ministre erhvervsminister Morten Bødskov (S), transportminister Thomas Danielsen (V) og klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) kunne få øjeblikke efter deres ankomst præsentere deres valg af formand for havnepartnerskabet Christina Grumstrup Sørensen foran en frysende skare.

Arbejdsopgaven for havnepartnerskabet er at kortlægge omstillingsbehovet hos de danske erhvervhavne, der skal støtte økonomisk bæredygtige havne på vejen til eksempelvis den grønne omstilling og medfølgende industri. Partnerskabets arbejde skal igen udmunde i en række anbefalinger til regeringen. 

Foruden ved formanden blev ved samme lejlighed udpeget repræsentanter fra en række interesseorganisationer, der alle på den ene eller anden måde er en del af den danske havneverden.

Organisationerne er brancheorganisationen Danske Havne, CO-Industri, der har to pladser, Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Offshore, Danske Rederier, Danske Maritime, KL, Brintbranchen, Forsikring og Pension, Danmarks Fiskeriforening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

De fleste organisationer har flere fagfolk med end ét medlem Det er samlet 19 mennesker mere, kun Dansk Offshore og Dansk Erhverv stiller med det enkelte medlem.

Glemte miljøorganisationerne

Mens de forskellige virksomheder, der opererer på de danske havne, er blevet husket gennem deres brancheorganisation, så er miljøorganisationerne ikke til stede i havnepartnerskabet. 

Opgaven er ellers klart beskrevet sådan her:

”Partnerskabet skal så vidt muligt estimere relevante effekter af deres anbefalinger, herunder vedr. økonomi, klima og miljø.”

Det vækker undring hos den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling.

- Det er ærgerligt, vi ikke er blevet spurgt. Partnerskabet ville have haft gavn af, hvis vi havde været med. Vi arbejder for bedre luftmiljø i havnene, og vi hører meget fra folk, som bor på havnene om problemer. Det går ud over mennesker, og det går også udover naturen, forklarer Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Hans fagområde er havne, og DOI.dk fanger Kåre Press-Kristensen på en FaceTime-forbindelse til en havnekonference om Alexandria havn i Egypten. Han har også en begrundelse for, at det ville have været godt, hvis Rådet for Grøn Omstilling eller en anden miljøorganisationer var med i partnerskabet.

- Der kommer noget godt ud af ikke at være enig. Uenighed er sundt, for det skaber udvikling. Det er en meget dansk ting at mødes med dem, man ikke er enige med. Og så arbejder vi allerede sammen med organisationerne i partnerskabet. Derfor undrer det mig, at vi ikke er blevet inviteret. Vi vil gerne være med til at gøre gavn for miljøet, siger Kåre Press-Kristensen.

DOI.dk har været i kontakt med andre miljøorganisationer, der heller ikke er blevet tilbudt en plads i havnepartnerskabet. 

Bankerne blev også glemt

Selvom økonomien er en central del af arbejdet, så er bankerne ikke repræsenteret. Omstilling af havnene kan endda betyde meget store udvidelser af enkelte danske havne, eksempelvis er Hanstholm Havn blevet udvidet for omkring 650 mio. kr., og Rønne Havn kommer til at runde en mia. kr., inden udbygningen er endelig færdig. Med den grønne omstilling er det slet ikke umuligt, at endnu dyrere udvidelser står foran nogle danske erhvervshavne. Derfor virker det besynderligt, at bankerne ikke er med i havnepartnerskabet.

Hos Finans Danmark kender direktør for realkredit & ejendomsfinansiering Peter Jayaswal til den udfordring med finansiering, som mange danske havne står overfor, og Finans Danmark havde gerne deltaget i havnepartnerskabet.

- Vi havde sagt ja, hvis vi var blevet spurgt om at deltage. Vi er med til at finansiere den udvikling, der er i gang i havnene, og vi er fuldstændig bevidste om den store opgave med at finansiere den grønne omstilling, fortæller Peter Jayaswal.

Banker kan nemlig byde ind med flere lånemuligheder, der er med til at løse den samfundmæssige opgave med finansieringen.

- Der skal være alle finansieringsmuligheder til rådighed, hvis det skal mere risikovilligt kapital, så vil det typisk være pensionsselskaberne. Vi kan hjælpe med realkredit- og banklån. Der hvor realkreditlån kan bruges, så er det rigtigt billigt, siger Peter Jayaswal.

Pensionsselskaberne har allerede en plads i havnepartnerskabet gennem Forsikring og Pension.

Finans Danmark har dog haft kontakt til erhvervsministeren tidligere.

- Vi har været til roundtable med erhvervsministeren sammen med en række organisationer. Vi håber da også, at vi bliver tænkt på igen, siger Peter Jayaswal, der også er villig hjælpe havnepartnerskabet.

Den uvildige forskning blev også glemt

I forskningsverdenen beskæftiger CBS Maritime sig med havne, og specielt en mand er kendt i den danske havneverden. Det er Henrik Sornn-Friese der er lektor, Ph.d. og centerleder for CBS Maritime. Forskeren selv ser dog mere sig selv som en blandt flere med ekspertviden på havneområdet hos CBS Maritime.

Centerlederen mener, at partnerskabet kom overraskende, men holder han fast i én ting.

- Det er vigtigt, at man lytter til forskningen. Nogle gange kommer initiativer som havnepartnerskabet pludselig, og det behøver ikke være dårligt af den grund. Jeg synes, det er meget positivt, der kommer fokus på de danske erhvervshavnes udvikling. Havnene er betydningfulde, og vi er afhængige af velfungerende havne i samfundet, fortæller Henrik Sornn-Friese, der heller lader nogen tvivl om en ting:

- Vi er klar til at hjælpe partnerskabet, hvis vi bliver spurgt.

Henrik Sornn-Friese har også en række råd til havnepartnerskabet. 

Det er muligt for partnerskabet at hente hjælp udefra, for der står ligeledes i ”Kommissorium for Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne”:

”Partnerskabet kan inddrage yderligere relevante aktører efter behov”.

DOI.dk har været i kontakt med Erhvervsministeriet for at få en kommentar til, hvorfor miljøorganisationer, bankerne og forskningen ikke er en del af havnepartnerskabet fra erhvervsminister Morten Bødskov (S). Sekretariatsbetjeningen og formandsskabet for partnerskabet ligger hos Erhvervsministeriet. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

Læs svar fra Erhvervsministeriet her.