VE-modstand har ikke fået borgmester i Danmarks største energikommune til at ryste på hånden

Grøn omstilling er sjældent en vindersag. Og det slider på både borgmestre og byråd, som skal stå i spidsen for projektet.

I en DR-rundspørge fra 2021 blandt kommunalpolitikere svarede 75 pct, at de i høj grad eller i meget høj grad oplevede at være i konflikt med borgerne omkring projekter med vindmøller, og solcelleanlæg udløser næppe flere julekort.

Kommunerne slås med at få folkelig og politisk opbakning til det nødvendige antal vindmøller og solceller, og ved lanceringen af regeringens land-distriktsudspil opfordrede landets klima- og energiminister Lars Aagaard (M) flere kommuner til at komme på banen, men han sendte også en tak til de kommuner, der indtil nu har trukket en stor del af læsset. 

- Vi skylder en stor tak til de kommuner, der i lang tid er gået forrest, sagde Lars Aagaard  på pressemødet. 

Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Thisted, Lemvig, Jammerbugt og Skive hører til topscorerne i  grøn strøm. Fælles for dem er også, at deres borgmestre ikke genopstiller til KV25.

Kampplads og kupforsøg

Det mest omdiskuterede kommune i den grønne omstilling er på mange måder Ringkøbing-Skjern. Omkring ti pct. af den samlede mængde strøm fra vindmøller kommer fra kommunen, som gang på gang ligger øverst på listerne over leverandører af grøn strøm. 

Ringkøbing-Skjern har dog også huset den mest hidsige debat om den grønne omstilling. Hvis man kører igennem kommunen, støder man ikke kun på vindmøller og solceller, men også omsvøbte halmballer og skilte med teksten “Nej tak til jernmarker!”

Borgmester Hans Østergaard (V) blev for første gang valgt ind i det daværende Videbæk Byråd i 1997 og har været borgmester siden 2018. Udover en frivillig pause fra 2009 til 2013 har han været aktiv i lokalpolitik. 

Til april fylder han 68 år og har besluttet, at det er på tide at give posten videre til nye kræfter. 

Det er dog ikke, fordi lysten mangler, og det er bestemt heller ikke den grønne dagsorden, der har skræmt ham væk fra at søge genvalg. 

- Tværtimod. Det har nærmere haft den modsatte effekt, fordi det er en dagsorden, som jeg synes er enormt vigtig, og som jeg gerne vil være med til at fortsætte og være med til at føre i mål, siger Hans Østergaard. 

Der har ellers ikke manglet modstand mod borgmesteren fra både vrede borgere og bekymrede partifæller. 

I foråret 2024 bragte egne partifæller Mads Fuglede, der dengang stadig var medlem af Venstre, i spil som ny borgmester, men kupforsøget mislykkedes. I dag stiller Mads Fuglede stadig op som borgmesterkandidat, men nu for Danmarksdemokraterne, og han har gjort kampen mod solceller til sin førsteprioritet. 

Det har dog ikke fået Hans Østergaard til at ryste på hånden. 

-  Borgerne ved, hvor de har mig, og hvad jeg står for. Jeg kommer ikke til at ændre mig eller mine holdninger, bare fordi vi nu nærmer os et valg, siger han. 

Målstregen rykkede sig

Ringkøbing-Skjerns førerposition blev grundlagt, før Hans Østergaard indtog borgmestersædet. I efteråret 2007 blev de første skridt taget mod en vision, der skulle sikre, at kommunen var selvforsynende med vedvarende energi i 2020.

- Vi er landets geografisk største kommune, og vi ligger ud til Nordsøen med gode vindforhold. Derudover har vi Vestas, så visionen dengang hang også sammen med, at vi gerne ville skabe gode forhold for vores virksomheder, fortæller Hans Østergaard. 

Sammen med resten af byrådet rejste Hans Østergaard kommunen rundt i bus og besøgte forskellige sites, der kunne egne sig til vindmøller. 

Efterfølgende blev der udpeget 21 områder til projekter, hvoraf 20 i dag er realiseret. Siden er kun ét yderligere område kommet til. Da Hans Østergaard blev borgmester i 2018, var man derfor så godt som nået i mål med kommunens energivision. 

- Forud for valget i 2021 var alle enige om, at vi havde taget vores andel. Der var stadig et par små projekter og nogle udskiftninger af eksisterende vindmøller undervejs, men så skulle det også være det.

Men så kom krigen i Ukraine, og der blev vedtaget nye mål i Folketinget, som betød, at mængden af grøn energi på land skulle firedobles. Samtidig blev spørgsmålet om forsyningssikkerhed et lokalt anliggende, og det samme gjorde klimakrisen. 

- Målstregen flyttede sig. Og det betød, at vi i byrådet også måtte rykke os. Klimakrisen var ikke ny, men vi kunne se flere og vildere hændelser, som bekræftede os i, at det var noget, vi skulle tage alvorligt, og et område, hvor vi kunne bidrage, siger Hans Østergaard. 

Rå og skinger debat

I de senere år er modstanden mod særligt solceller taget til og har fået mere opmærksomhed. Tonen er blevet hårdere, og debatten mere uforsonlig. 

- Jeg har aldrig i de snart 24 år, jeg har været i lokalpolitik, oplevet tonen i debatten så rå. Det har været en meget skinger debat, særligt på de sociale medier, siger Hans Østergaard. 

Som politiker kan det være en svær debat at finde balancen i. For selvom man skal lytte til borgernes frustrationer, hæfter Hans Østergaard sig også ved et tavst flertal. 

- Nogle borgere dedikerer al deres energi til det, men hvor mange ytrer sig i virkeligheden? Vi kan se, at de samme personer går igen i mange sammenhænge, og det er reelt set et fåtal af borgere, der yder modstand. 

Debatten er præget af mange følelser, som gør det svært at trænge igennem med kommunens argumenter, oplever Hans Østergaard. 

- Når vi har forsøgt at afvise forkerte påstande med fakta og oplysning, fastholder flere, formentlig mod bedre vidende, det, der passer ind i deres dagsorden. Nogle er kravlet så højt op i et træ og har lagt så meget energi i det, at de må fastholde deres position for ikke at tabe ansigt. 

Hans Østergaard peger eksempelvis på mediernes dækning af solcelledebatten. 

- Det er altid billeder taget fra oven af en ejendom, som er plastret til med solceller hele vejen rundt. De findes, men jeg vil næsten æde min gamle hat på, at man i de tilfælde, hvor man bor midt i det, også har en ejerandel i projektet, siger han. 

Debatten bliver derfor ofte skæv, mener Hans Østergaard.  

- Vi skal finde plads til 1.000 hektar solceller, og vi har 100.000 hektar landbrugsjord i kommunen. Vi taler altså om én pct. af landbrugsjorden, som vi gerne vil bruge til solceller, og det mener jeg godt, at vi kan lykkes med uden at genere ret mange. 

Hans Østergaard ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at overbevise kritikerne, ligesom han er ked af, at dialogen er endt, som den er. 

- Men jeg kommer aldrig til at ændre min politik og holdning til det, som jeg mener er det rigtige, på baggrund af nogle få stykker, der står for en rå debat på de sociale medier. 

Kræver mod at føre grøn dagsorden

Hans Østergaard har været en central figur i de seneste års klimapolitik i kommunen – og delvist et billede på kritikernes frustration. Men fra næste år er det nye personer, der skal slå stregerne på kommunekortet. Og det kræver mod. 

- Det giver anledning til nogle voldsomme drøftelser, tonen er bare blevet hårdere, og det har kostet kampe, hver gang vi har fået en vindmølle op at stå. Man skal være modig for at føre en energidagsorden. 

Kommunen vil etablere et Power-to-X-anlæg, der kan skabe udvikling og vækst for kommunen, men det kræver en masse nye energianlæg. I juni sidste år var byrådet igen på bustur for at se på de områder, hvor der var ansøgt om nye VE-anlæg. 

Det kan derfor være oplagt at tegne en parallel til busturen for snart 18 år siden, som var grundlaget for den strategi, der har bragt Ringkøbing-Skjern i spidsen for kommunerne. 

- Hvis jeg ser tilbage på den bustur, er jeg da stolt over det, vi har opnået. Jeg er enormt taknemmelig over sammenholdet og samarbejdet, vi har haft i byrådet i den tid, jeg har været borgmester, og det har været helt afgørende for, at vi har kunnet træffe de nødvendige beslutninger for den grønne omstilling. 

- Jeg vil være ekstra stolt, hvis vi igen lykkes med at etablere nye anlæg til et kommende Power-to-X-anlæg. Jeg er helt overbevist om, at det er noget, vi får brug for fremadrettet for at sikre udviklingen.

I oktober pegede et flertal på en generalforsamling på den afgående viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen som partiets nye spids, selvom Hans Østergaard og yderligere fem byrådsmedlemmer havde peget på gruppeformand Erik Viborg.

Lone Andersen har tidligere udtalt, at der er behov for en ”time-out” i forhold til, hvor VE-anlæg bør ligge i fremtiden, mens Erik Viborg modsat har talt om nødvendigheden i stadig at tænke i vind, sol og Power-to-X.

Artikelen er oprindeligt bragt i DOI.dks søstermedie Kommunen.dk.