50 vindmøller installeret: Kriegers Flak overhaler Horns Rev 3
Installationen af Kriegers Flak er godt undervejs og 50 af 72 havvindmøller er nu installeret af Jan De Nul. Samtidig med at det går fremad med Kriegers Flak, kan Vattenfall glæde sig over, at Kriegers Flak dermed har den største effekt i Danmark, skriver offshorewind.biz.
De 50 Siemens Gamesa 8,4 MW-havvindmøller har en effekt på 420 MW, som dermed overgår Danmark hidtil største havvindmøllepark Horns Rev 3, som har en effekt på 407 MW. Horns Rev 3 i Nordsøen er ligeledes drevet af Vattenfall og består af 49 stk. MHI Vestas 8,3 MW-havvindmøller.
Når Jan De Nul har gennemført installationen af samtlige havvindmøller på Kriegers Flak vil havvindmølleparken have en samlet effekt på 605 MW. Kriegers Flak vil være Danmarks største havvindmøllepark, indtil den kommende havvindmøllepark Thor vil overtage titlen. Thor kommer til at have en effekt på 800-1.000 MW.
esl