Aarhus henter ny klimachef i regionen

KORT NYT29. NOV 2023 11.24

AARHUS: Rolf Johnsen bliver fra nytår ny klimachef i Aarhus, hvor han skal lede et nyt område for klima og energi i Teknik og Miljø. Dermed bliver han en helt central chef, der skal hjælpe byrådet med til at realisere sine ambitioner om at gøre Aarhus til en klimaneutral by i 2030, oplyser kommunen.

Rolf Johnsen 51-årige Rolf Johnsen kommer fra en stilling som chef for Klima, Ressourcer og Grøn omstilling i Region Midtjylland. Dermed er han vant til at skulle levere konkrete tiltag og strategier, som politikerne har mulighed for at realisere, og desuden er han god til at arbejde på tværs, siger direktør i Teknik og Miljø Henrik Seiding. 

Det nye forvaltningsområde indeholder forvaltningens nuværende klimasekretariat samt afdelingen for virksomheder, der er myndighed på energiområdet, hvor man bl.a. skal skabe rammerne om fremtidens energiparker og CO2-fangst fra forbrændingsanlæggets skorstene. Det nye område får 55 medarbejdere.

ak

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter