Advarsel fra CEO: I får problemer med at få folk til at arbejde på energiø

Det afsluttende symposium til World Energy Cities Partnership bød på flere informationer om den kommende energiø. Vicedirektøren for energiøerne Hanne Storm Edlefsen kunne fortælle borgmestre og embedsmændene fra de ti partnerbyer og ni forskellige lande, hvilke undersøgelser der netop nu foregår af havbunden på det udvalgte område på Nordsøen.

Det er en undersøgelse , som skal afsluttes, inden vinteren sætter ind. Faktisk er arbejdet med at undersøge havbunden så stor en opgave, at flere ellers konkurrerende virksomheder er gået sammen om opgaven.

Det er langt fra den eneste store opgave i forbindelse med den kunstige ø. Først skal der nemlig ledes tre GW gennem øen og senere hele ti GW. Derfor kommer der til at være brintproduktion på øen, så noget af strømmen omdannes måske direkte i vindmøllerne og i et PtX-anlæg på energiøen.

Men en af de lokale fremmødte sætter i den grad spørgsmålstegn ved hele foretagendet energiø. Det rednings- og transportrederiet Esvagts adm. direktør Peter Lytzen, der kommer med 30 års erfaring fra olie- og gasbranchen.

- Vi lærte allerede med olie og gas, at man skal lave mest muligt på land, for det er meget dyrere offshore. I er ved at begå samme fejl, som vi gjorde i 70’erne. Det bliver sværere og sværere at skaffe folk, der vil arbejde offshore og være væk fra deres familier. Og det bliver endnu sværere i fremtiden. Jeg kan sige, vi har svært nok ved at få søfolk til vores skibe, siger Peter Lytzen henvendt til Hanne Storm Edlefsen.

- Det er ikke muligt at flytte tingene på land, for der kommer så meget energi, at der bliver behov for en brintrørledning. Den er også billigere end søkablet vil være. Samtidig energiøen skal ligge så langt ude, for at der er vind nok. Så det er også et spørgsmål om pris, fortæller Hanne Storm Edlefsen.

Hun fortæller dog også, at de fleste folk kommer til at skulle bruges i anlægsfasen. Derefter kommer der til at være en mindre bemanding på energiøen.

Lidt senere kan energiprofessor Mads Pagh Nielsen fra AAU fortælle om sit syn på energiøen. Han beskæftiger sig også med øen som forsker, og hans synspunkt er også, at der bør komme til at være brintproduktion direkte i vindmøllerne og gennem et elektrolyse-anlæg. Det giver ganske enkelt mest mening.

Igen udløser det en advarsel fra rederilederen.

- Jeg må lige vende tilbage til energiøen, lyder det fra Peter Lytzen, der gentager sine bekymringer om den kommende energiø.

Professoren har dog også en forklaring klar.

- Det er cirka ti pct. besparelse på selve vindmøllen, når der bliver lavet brint direkte i vindmøllen. Og der kommer så store mængder energi, at der bliver behov for at en brintrørledning også, siger Mads Pagh Nielsen.

Uden for citat forlyder også allerede i kredse, der beskæftiger sig med den kommende energiø, at offshore brintproduktion er en af mulighederne for at speede hastigheden op, så energiøen kan stå hurtigere færdig.