Amerikansk inflation højere end forventet i januar
Forbrugerpriserne steg på årsbasis med 3,1 pct. - og det var 0,3 procentpoint lavere end i december.
Analytikere havde imidlertid forventet en inflation på 2,9 pct. Derfor er tallene et udtryk for, at amerikansk økonomi fortsat har pæn fart på. Hvad angår kerneinflationen - hvor energi- og råvarepriser er trukket ud af regnestykket - udgjorde den 3,9 pct. Det er samme facit som i december. Her havde analytikere også forventet et svagt fald.
Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er tallene et udtryk for, at inflationen fortsat ikke er under kontrol i USA. Samtidig stiger beskæftigelsen, og lønvæksten er tiltagende.
- Rækken af stærke økonomiske nøgletal fra USA trækker i retning af at forsinke den længe ventede rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank.
- Som tingene ser ud nu, så forventer vi tidligst, at en renteforhøjelse kan komme på tale i juni, skriver Tore Strameri en kommentar.
Ifølge MarketWire reagerer markederne negativt på de nye nøgletal. De amerikanske aktiefutures falder, ligesom det danske C25-indeks på kort tid også faldt med 0,4 procentpoint.
Samtidig stiger både markedsrenterne og dollarkursen.
/ritzau/ jel