Bæredygtig business er i høj kurs
Bogen 'Bæredygtig Business' udkom i sommeren 2021, og den har i nu januar 2024 runder 10.000 solgte bøger.
Foto: Turbine Forlaget

10.000 solgte bøger:
'Bæredygtig business' er i høj kurs

I juni 2021 udkom bogen Bæredygtig Business  Her i begyndelsen af 2024 er den solgt i 10.000 eksemplarer og har dermed inspireret rigtig mange.
31. JAN 2024 14.05

10.000 solgte eksemplarer svarer til et gennemsnit på omkring 320 bøger om måneden siden udgivelsen. Dét giver håb for verden, ifølge den ene af bogens forfattere, Steffen Max Høgh. Det skriver Turbine Forlaget i en pressemeddelelse.

-Bæredygtighed og ESG er vigtigere for virksomheder end nogensinde før, og derfor er det klart, at der er en stigende interesse i, hvordan man kan foretage disse forandringer på en måde, hvor man fortsat har råd til at drive forretning. Men økonomi er ikke det eneste, der betyder noget. Mange af de virksomheder, som jeg taler med til daglig, vil gerne styrke deres ESG-indsats af personlige årsager, men ved ikke hvordan. Formålet med bogen er at give dem en letforståelig guide til at forstå, hvordan bæredygtighed og business hænger sammen, forklarer Steffen Max Høgh. 

I bogen kommer Steffen Max Høgh og hans medforfatter Simon Elsborg med gode råd til at omsætte de pæne ord om ansvarlighed og bæredygtighed fra skåltalerne til konkret handling i hverdagen, så det kan betale sig i kroner og ører at leve op til verdensmålene.

Konkrete værktøjer til virksomheder

Bogen er praksisnær og anvendelsesorienteret, den fortæller, hvad virksomheder kan vinde ved at arbejde med bæredygtighed, og præsenterer en række konkrete metoder og inspirerende eksempler på, hvordan det kan blive til handling og ikke blot ord. Netop derfor er der mange virksomheder, der har forsynet alle medarbejdere med et eksemplar af bogen. Fordi de ønsker at arbejde seriøst og konkret med bæredygtigheden.

Steffen Max Høgh er serieiværksætter og etablerede i 2014 3R Kontor, der er en prisvindende grøn og socialansvarlig virksomhed. Virksomheden blev siden blevet solgt til Holmris B8, hvor han arbejdede som Sustainability Director. Steffen Max Høgh er i dag direktør i konsulentvirksomheden SustainBusiness og vært på podcasten ”Bæredygtig Business”.

Medforfatter Simon Elsborg Nygaard er erhvervspsykolog og har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi. Han arbejder med bæredygtighed i forhold til ledelse, trivsel, engagement og adfærd.

Bæredygtig business udkom i juni 2021, og den trykte bog er nu ude i 4. oplag. Januar 2024 ramte det samlede salg af trykte bøger og e-bøger 10.000 eksemplarer.

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter