Bekymring i vindmøllebranche: Polytech varsler fyring af 80 medarbejdere
Polytechs CEO, Mads Kirkegaard. (pressefoto)
Foto: Polytech

Bekymring i vindmøllebranche: Polytech varsler fyring af 80 medarbejdere

På trods af gode landtidsudsigter for vindmøllebranchen, så må succesvirksomheden i Bramming afskedige 80 medarbejdere. Direktøren forventer det store opsving i 2024 – men for nu passer virksomheden på sig selv.
24. AUG 2022 17.53

Det er hårde tider i vindmøllebranchen, for selvom den store udbygning af vindmølleenergi er besluttet, så er der her og nu ingen ordre.

Det er noget man mærker hos underleverandøren Polytech i Bramming, som nu er nødsaget til gennemføre en fyringrunde, der involverer 80 medarbejdere i Danmark. Det bekræfter Polytechs CEO Mads Kirkegaard til DK Vindkraft.

- Det er rigtig, vi varsler fyring af 80 medarbejdere senere på måneden, selvom fyringerne er ikke effekturede endnu. Vi er endnu i forhandlinger i udvalgene, forklarer Mads Kirkegaard.

Grunden til fyringerne ligger egentlig slet ikke kun hos Polytech men hos hele branchen.

- Vindindustrien har det ikke særligt godt lige nu, og det mærker vi også. Derfor bliver vi nødt til at passe på os selv i den her situation. Vi føles os overbevist om, at det tegner meget lysere igen i 2024 – men der er en lang, dyb grøft vi skal over først, siger Mads Kirkegaard.

Dels er det Polytechs kunder, der ikke køber på grund af manglende efterspørgsel. Men der er også de helt generelle problemer, der rammer alle i verden lige nu.

- Vi kigger selvfølgelig også på, hvornår normaliserer verden sig. Jeg tænker på materialepriser, inflation, fragtpriser generelt, siger Mads Kirkegaard, der er i den grad er ærgerlig over de kommende fyringer.

- Jeg vil være den først til at ønske, det ikke var nødvendigt med fyringerne. Men Polytechs lille verden bliver ramt af, hvad der sker udenfor, forklarer Mads Kirkegaard.

Udbygningen af vind lader vente på sig, og det er en del af forklaringen på, at fyringerne kommer nu. De store ambitioner fremadrettet gør dog, at fremtiden stadig ser lys ud for virksomheden. 

- Man har været for langsom med at beslutte flere vindmøller tidligere, og det er meget ærgerligt. Men vi kigger ind et markedsforcast, hvor der kommer meget store vindmøller offshore og onshore. Så vi kommer tilbage i 2024, for vi står et godt sted med vores gode produkter, siger Mads Kirkegaard.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte sidste år virksomheden, ligesom hun i sin åbningstale til Folketinget sidste år fremhævede Polytech for at skabe arbejdspladser og for virksomhedens indsats i den grønne omstilling. 

Polytech leverer komponenter og produkter til vindmølleindustrien over hele verden. Virksomheden har produktion i Bramming Esbjerg og testcenter i Herning.

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter