Biodiversitet risikerer at bliver nedprioriteret i grøn omstilling

Efter påske kom regeringen med et stort anlagt udspil, som skal gøre Danmark fri af russisk gas. Det kan dog blive på bekostning af biodiversiteten, da flere politikere i forbindelse med udspillet har hentydet, at miljøhensyn til tider har spændt ben for den grønne omstilling. 

- Det er en helt forkert tilgang. Klima og biodiversitet er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, fortæller Bengt Holst, formand fra Den Danske Naturfond på KL's Teknik og Miljø-konference i Odense. 

Særligt opsætning af vindmøller har sat interesserne mellem biodiversitet og grøn energi skarpt over for hinanden. Flere vindmøller har mødt stor modstand, da de vil blive opsat i vigtige fugleområder. 

Og det er vigtigt, at staten og kommunerne begynder at tænke biodiversitet ind tidligere i planlægningen. 

- Mange kommuner ser biodiversitet som en luksusting, der kan komme oveni til sidst, når man først har tænkt økonomi, erhverv og klima ind. Vi skal tænke og prioritere biodiversitet ind i processen fra start, siger Bengt Holst. 

Danmark rangerer helt i bunden sammen med Belgien som de lande i EU, der er dårligst til at passe på levesteder og biodiversiteten. I alt er 1.844 arter og planter truet alene i Danmark, hvor næsten 400 er kritisk truet. 

- Det er helt afgørende, at vi kommer i gang med at skabe og genskabe levestederne. Når arterne uddør, er der ingen vej tilbage. Når den sidste kirkeugle er væk, er det slut. Så kommer den ikke tilbage, siger Bengt Holst. 

Kræver politiske prioriteringer 

Vordingborg Kommune har haft succes med lave strategiske opkøb og samarbejder omkring arealerne i kommunen. 

- Det kræver politiske prioriteringer. Det er ikke kun nice-to-have, men must-have at prioritere penge til området, fortæller Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg. 

110 hektar er genskabt som ny naturområde via naturlig hydraulik, hvor området bliver naturligt oversvømmet. Det skal komme særlige frøer til gode, ligesom større dyr fortsat vil græsse på områderne. EU og staten betaler for projektet med kommunen som projektejer.

Og der er rigtig gode muligheder for at hente midler hos staten og EU, som kan være en stor hjælp for kommuerne til at finansiere biodiversitetprojekterne.

Mikael Smed bemærker flere gange med et smil, hvor få penge, kommunen selv har skulle lægge i projekterne, hvor EU har været med. 

Tæt samarbejde med lodsejere

Borgmesteren lægger desuden vægt på det gode arbejde med både de statslige organisationer og de lokale gods- og lodsejere. Der er nemlig flere lodsejere, som er interesseret i at hjælpe med at skabe flere levesteder i kommunen. Her er projekterne blevet til i tæt samarbejde med kommunen. 

- Gods- og lodsejerne går ind i det her, fordi de gerne vil være med til at skabe noget natur. Det handler selvfølgelig om økonomi i sidste ende, man opgiver ikke bare sit levebrød, og det er der, hvor vi kan komme ind.  

Det er her afgørende, at sørger for at involverer lodsejerne tidligt i processen, mener Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V). 

- Der skal ikke være mange lodsejere, som skal være på tværs, for at projektet kan komme i problemer. Det kræver derfor en mængde diplomati, og at lodsejerne bliver involveret meget tidligt i arbejdet. 

Klimaskov eller vild skov

Danmark er lille, måske for lille. Vi vil alt for meget, og der er planlagt for 140 pct. af Danmarks areal, lyder det på konferencen. Det er derfor nødvendigt, at man samtænker planerne. 

Et andet eksempel på, hvordan hensyn til biodiversitet og klima kan være modsatrettede gælder skov. For klimaet giver det eksempelvis stor effekt at plante såkaldte "klimaskove", som vokser hurtigt og som kan suge CO₂ ud af atmosfæren – problemet er blot, at disse skove er præget af monokultur. 

Det er dog muligt, at kombinere de to tilgange – og det skal tænkes ind tidligt. 

- Vi vil gerne være mere fleksible og holistiske, fortæller Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, som arbejder med at etablere mere skov i Danmark. 

Anlæggelsen af skov sker i samarbejde med kommunerne, og det er derfor også muligt at tage hensyn til, hvordan kommunen gerne vil have skoven til at spille ind i kommunens klima- og naturplaner.

- I kigger ikke kun på et enkelt hensyn, men I har en holistisk tankegang, hvor man gerne vil flere ting. Det er fx både at bruge natur- og produktionsskov, Vi vil meget gerne i dialog med kommunerne, siger Poul Erik Lauridsen.