Borgmester vil have russiske gasskibe ud af havnen
ODENSE: Det er problematisk at naturgasskibe med forbindelser til Rusland bliver serviceret i Odense Havn, mener Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er næstformand i bestyrelsen i Odense Havn. Det skriver TV2 Fyn.
Derfor har han henvendt sig til regeringen og opfordret til, at de gældende restriktioner skærpes. Forhåbningen er, at de i fremtiden vil kunne afvise skibe, fremgår det af borgmesterens henvendelse, som mediet har fået tilsendt.
Og nu er der kommet svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), der skriver, at regeringen er bekendt med problemet, og at de danske myndigheder arbejder på at finde en fælles løsning på problemet i EU.
ap