BP søger personale til at slå igennem på offshore vind
De europæiske oliegiganter er ved at for alvor at melde deres ankomst i offshore vindindustrien. Det kræver dog mere end bare grønne ambitioner og løfter, men også de rigtige hænder og hoveder til at føre omstillingen ud i virkeligheden.
Derfor har BP lige nu 100 ubesatte stillinger indenfor offshore vind, skriver BP's Talent Acqusition Manager Jess Lindsay på LinkedIn. Jess Lindsay skriver blandt andet, at BP har brug for de bedste folk i branchen til at sætte fart på BP's udvikling.
BP's aktiviteter indenfor havvind er for nuværende i USA og Storbritannien, og det er derfor også der, hvor BP har slået stillingerne op. BP vil i de kommende år investere stort i havvind og har tidligere i år blandt andet købt en halvpart i Equinors havvindmølleparker Empire Wind 2 og Beacon Wind 1 for næsten syv mia. kr.
esl